Temperaturer Brænder
Brænderen på en twinheat m20 er vandkølet.
Temperaturer Fyr
not used
http://community.pachube.com/node/182#comment-2284
Temperaturer ved akku tankens forbindelser
Temperaturer Hus
Skodaen er ikke større end C5′en udvendigt – men kontrasten til smarten er stor 
Skoda Superb vs Smart ForTwo
på http://www.spritmonitor.de/ taster mange ind når de tanker. Man kan nemt søge på bestemte biler og der danne sig et godt billede af hvor langt en bilmodel reelt kører literen.
Aktuelle køretøjer
Skoda Superb Combi Greenline Elegance 1.6 TDI CR DPF, 06.2011 -
Smart ForTwo 0,8 CDI Pure Komfort, 04.2009 -
Yamaha XTZ750 Super Tenere, 04.2006 -
Tidligere køretøjer
Citroen C5 Weekend 1.6 HDi Elegance, 03.2007 – 05.2011
Fiat Punto Van 55, 4.2008 – 5.2009
Skoda Fabia Combi 1.2 12v, 09-2004 – 04-2007
Yamaha XT600Z Tenere, 10.2003 – 6.2009
Aprilia Leonardo 150, 08.1998 – 5.2010
Tidligere køretøjer uden benzin regnskab
Mazda 626 2.2i GLX st.car. (7p), 12.2000 – 09-2004
Mazda 626 2.0 GTi, 01-2000 – 12.2000
[2009.04]
Synes synet af stålfælgene var lidt trist. Samtidig overvejer jeg om der skal sorte eller hvide alufælge på med sommerdækkene. Så da jeg fandt et sæt uorignale sortmalede brugte navkaplser på ebay med smart logoer slog jeg til.
Sælger: Reichi-s-Radkappenwelt
Imho så pynter kapslerne …
Men desværre holder malingen ikke. De 2 bagerste er begyndt at skalle i hjørnerne ved “egerne” … Og da jeg reklamerede til Reichi blev jeg blot mødt med tavshed ,,,
Men det var nok til at beslutte at sommer alu’erne skulle være hvide.
[2011.01]
Til gengæld skulle der nye navkapsler til vinteren 2010/2011. Der ville jeg have nogle der var mindre sort end de gamle, men jeg ville også have dem i sort/hvid og ikke i alu grå.
Det blev et sæt postordre fra tyskland (http://stores.ebay.de/autoteile-24-shop). De virker lidt billige i plasten men ser ud til at holde fint. Og da det meste er sort ses vejsnavs ikke så tydeligt som på de hvide aluer. Overvejer dog også lige at give stålfælgene en byge sort så ikke ses så tydeligt igennem.
Har boet her siden 2002 og gulvene er renoveret med gulvarme ca 1998.
Forgangne sommer har jeg så lavet lidt om i forbindelse med etablering af solvarme. Og der har vandet så også været af anlægget.
I slutningen af oktober fik jeg så problemer med gulvvarmen… Først gik der en alarm på Wirsbo Genius styringen. Kunne ikke se noget galt og efter en reset kørte den tilsyneladende også igen…
Så blev der koldere og koldere i køkken/alrum. Jeg var selvfølgelig hjemmefra i 3 dage og fruen var ikke begejstret…
Vel hjemme kigger jeg på fejlmuligheder – luft i anlægget osv…
Indtil det slår mig at rumfølerne jo kører på batterier ….
Får gravet en manual frem og målt på batterierne… De måler tæt på de 3,6V men styringen vil ikke kendes ved dem når de tilsluttes med kabel. Opdager så at spændingen falder meget under belastning, men kravler hurtigt op igen.
Står også i manualen at de bør skiftes hvert 10. år – Og nu har de så sidder der i ~12år… Termostaterne til gulvvarmen rører vi aldrig ved. De ligger gemt af vejen på reoler osv og de står altid på maks. – og maks er så begrænset centralt i styringen Gulvvarmen reagerer så langsomt at det ikke giver mening med natsænkning. En vinterdag for år siden målte jeg at temperaturen i stuen faldt 1 grad på 4 timer efter at have slået gulvvarmen helt fra.
Så søger online efter batterier til de her wirsbo genius termostater : Bedste pris jeg finder er 189,- STYKKET
Så droppede jeg at at finde dem med ledning/stik og battterilageret havde dem til 59,50.
Så skulle jeg selvfølgelig lige selv lodde ledningerne over – men med 4 termostater var der stadig sparet en plovmand med loddekolben.
På 1.sal styrer jeg radiatorerne med et anlæg fra conrad.com. Det kører både motorer og rumtermostater på alm. AA batterier og der kommer fine batterisymboler i displayene når det er tid til at skifte batterier. De holder også kun et par år så jeg husker bedre at det er noget der kan/skal skiftes.
Centralen hedder FHZ1000 og den styrer selv motor/aktuator på kontoret hvor den hænger. Dertil har vi så 4 andre termostater (FHT 80B) hvoraf den ene styrer 2 radiatorer, mens de andre kun en enkelt hver.
Fra centralen kan natsænkning osv programmeres for de andre termostater. Jeg har så også trådløs brandalarmer koblet på samme central. Troede at de også direkte kunne alarmere hinanden, men det har jeg ikke fået til at virke. Men huset er heller ikke større end at en alarm nemt høres gennem 2 lukkede døre – For børnene sover fint fra en fejlalarm ….
Så hvornår har du sidst skiftet batterier i din varmestyring ?
Zilmet SolerPlus 35L
Med til anlægget var de nødvendige fittings til at samle en solvarmestation. Men trykekspansionsbeholderen var kun på 5l. Det er for lidt hvis man får strømsvigt i solskin. Så fordamper væsken i panelerne, trykket stiger og blæser ud af overtryksventilen. Se f.eks denne artikel fra ingeniøren. Nu har jeg godt nok fået erstattet luftledningerne med et kabel i jorden men vi har haft en del strømafbrydelser herude. Når der sker så går strømmen til det lokale vandværks pumper også (Klejtrup Vandværk) og jeg har således fået testet brandslukningen på stokeren nogle gange.
Der er 22 liter i panelerne og et par liter i rørene så 25l var nok lige til øllet. Derfor tog jeg en 35liters for en sikkerheds skyld (Zilmet SolarPlus 35 fra Varmt vand fra solen). Den kan stå på gulvet og er blot forbundet med en flexslange.
Men solvarme er reelt simpelt. Pump væsken op igennem solfangeren så væsken varmes op. Dernæst ned igennem akkumulerings tanken så det kan afgive varmen igen. For at frostsikre væsken bruger man i Danmark normalt at blande glycol i. Jeg har blandet med ~40% glycol og dermed frostsikret til -20 grader.
Udover ekspansionstanken består solvarmestationen af:
- En Grundfos UPS 25-40 pumpe ( Der var endda afspærrings haner med således at pumpen kan skiftes uden at tage væsken af. Den overvejede jeg også at skifte til en Grundfps Alpha2. Men jeg har planer om at laver en regulering af den for at prøve at køre “matched flow” istedet for den simple on/off styring.
- Forgrening med trykmåler, 10bar sikkerhedsventil og påfyldnings/aftapningshane
- Flowregulering/flowmåler (den med ruden) – jeg har den helt åben, men man om nødvendigt begrænse flowet, men med pumpen på et ser det umiddelbart fornuftigt ud.
- Kontraventil, til at forhindre selvcirkulation.
- Snavsfilter.
Solvarmestation, pumpe og fittings
Køber man en solvarmestation idag kommer den typisk med en støbt isoleringsskal. Det var der ikke med til mit anlæg. Derfor blev den nemme løsning at tilpasse en flamingo kasse. Der er også et låg til så der er ~20 mm isolering omkring.
Jeg havde så købt en billig boremaskine pumpe til at pumpe væsken op i anlægget. Den virkede bare ikke …. Så var det ind og rode i gemmerne og frem kom en 12V pumpe beregnet til vand i en campingvogn eller lign. Den er ikke beregnet til kontinuert drift men den klarede det. På billedet af solvarmestationen er der kun hældt væske på med den lille pumpe. Den kunne knapt få trykket op på 1 bar.
Fyldepumpe - 12V campingsvogns-vand-pumpe
Så til sidst øgede jeg trykket til 3 bar med haveslangen og vandværks tryk.
Solvarme og fremløbs styring
Den medfølgende styring hedder Termomat 5 og er en relativt simpel differenstyring. Den har 3 temperatur sensorer (Pt100) og en relæ udgang for pumpen. Desuden tre 7-Segment displays der kan vise temperaaturen fra de 3 temperatur sensorer.
Som diagrammet på fronten viser skal der en føler i top og bund af tanken samt en i toppen af solfangerne.
Når temperaturforskellen er større en grænse (5 grader) starter pumpen og den slukker igen når den er under en anden grænse (3 grader). Dertil er der en overhednings-sikring så den stopper pumpen hvis toppen af tanken bliver for varm (sat til 98 C).
Alle 3 temperaturer kan justeres med omskiftere på printet.
På det midlertidige panel er øverst til højre den elektroniske reguleringsenhed der styrer fremløbstemperaturen (del at Automix CTR der også indeholder, temperatur føler og shunt motor).
Under termomaten en afbryder og hastighedsregulering for termovar’en. Forventer ikke at den skal køre på fuld kraft når først jeg tænder op i stokeren. På trin 1 bruger den hele 45W. Og så mangler jeg lige at få kortet kablet op der forbinder temperatur reguleringen -men mangler lige værktøjet til at samlet RJ11 konnektorer.
Termomat 5, åben
Højvang, nyt tag
Så er tagprojektet ved at være afsluttet.
(Blikkenslageren mangler blot det nederste af nedløbene. De har pt bukket røret , men der skal en s-formet nedførsel på mod kloakken – Og så skal jeg lige selv have lagt en top på skorstenen, samt alt det indvendige. Pt giver vinduerne ikke noget lys bag 200mm isolering og en gipsplade)).
Dog i en lidt anden form end tiltænkt – planen var at der skulle have været en kvist midt på sydsiden.
Men vi :
- Ville bevare husets symmetri – så kvisten skulle være midt på sydsiden.
- Have en dobbelt terrassedør med fuld ståhøjde.
- Have den ydre bredde til at svare til vinduet i stuen nedenunder.
Den anden vej var vi begrænset af:
- Trappen til første sal går op lige ved siden af. Grundplan 1.sal
- Vi ville ikke lave om indvendigt med nye synlige afstivninger. Der er loft mod kip og synlige stolper og hanebånd. Tømreren (Poul Erik, Klejtrup Tømrer- og Snedkerforretning Aps) vurderede at vi kunne fjerne en spærfod uden at det ville betyde noget for styrken af taget
Så vi fik vi sammen med Poul Erik tegnet en løsning, hvor det lige burde kunne lade sig gøre.
En kvist giver jo et større boligareal og vi havde derfor også søgt byggetilladelse til de 1,5 m2 den ville give. Det er lidt omstændeligt når man ligger indenfor 100 meter af en gravhøj og 300 meter af skov. Først skulle skovejeren høres (14dage) og dernæst skulle det i offentlig 4 ugers høring, hvor bla naturfredningsnævnet for en kopi. Samtidig gik der sommerferie i forvaltningen i Viborg, så trods ansøgning i juni var det først i september at vi kunne gå igang.
Da høringsperioden så var endelig udløbet var det bare for tømrerne at vente på godt vejr. DMI lovede højtryk i uge 39, så planen var at skiftet taget og blot forberede for kvist og lægge stenene forbi midlertidigt.
- Mandag kom stilladset op.
- Tirsdag var nordsiden ryddet og de var kommet igang med at rette spær op. På sydsiden var ca halvdelen eternitten fjernet.
- Onsdag var nordsiden isoleret og lægtet op og de var godt igang med at rette sydsiden op. Men da taget på sydsiden kom af kunne se at spærrene ikke stod helt hvor vi troede de ville stå. Så skulle der en kvist på med ovenstående begrænsninger ville den blive noget smallere end forventet Der var kun plads til en terrassedør på ca 116cm. Det er ikke meget til en 2meter høj dobbelt fløjet terrassedør, og for meget til en enkelt. Det diskuterede vi så onsdag aften med Poul Erik og jeg kom til at foreslå at vi helt droppede kvisten og i stedet satte 3 ekstra veluxvinduer i stuen. Jette accepterede også løsningen og Poul Erik fik det til at gå op. Super fleksibelt af ham at det kunne lykkes at lave om i planen mens de var ved at lægge taget .
- Torsdag blev de 6 velux vinduer monteret (Det sidste hentet helt i Aars) og stenene på nordsiden næsten lagt færdigt og sydsiden godt begyndt. Poul Erik havde også trukket et par ekstra folk fra andet arbejde, så de var hele 6 mand på taget . Med de ekstra vinduer var der noget mere arbejde med at få skåret sten til i forhold til bare at lægge sten forbi en hullet til en planlagt kvist. Og taget skulle jo gerne blive færdigt under højtrykket inden der igen kom regn.
- Fredag blev de næsten færdige, manglede kun en række vindskedesten og rygning/grater
- Mandag, Vindskedesten og påbegyndt rygning
- Tirsdag , Sidste rygning/grater og inddækninge af skorstenen
Så tirsdag efter kun 9 dage kunne jeg melde til forsikringen at taget nu var færdigt.
Tagstenene er Monier B&C DANFLOCK Protector i sort. De må lægges uden undertag. Derfor fik tømrerne også plads til ekstra 95mm isover isolering så vi nu har 295mm på skråvæggene. Tagrender og nedløb er loddet zink.
Den nye skorstensafdækning er fra polyflex der kan støbe dem på mål og der kommer en allikerist på købt hos kulkranen
