Super Tenere’en har fået ny udstødning i vinters (ja min vinter har trukket noget ud). I aftes i lunt vejr hjem ad motorvejen fra århus blev det lige varmt nok for blinklyset.

Den nye udstødning sidder lidt tættere på cyklen end standard udstødningen (og den sebring jeg havde på før). Det var også en af årsagerne til valget af GPR’en, da jeg efterhånden længe har haft planer om at få lavet nogle alu sidstasker til cyklen og de skal ahs til den samlede bredde så langt ind som muligt.

Blinklyset er i forvejen flyttet noget op med beslaget til Hepco+Becker sidetaskebeslaget. Resultatet var ihvertfald som det ses på billedet.

Ikke at jeg ikke er klar over risikoen ved varme udstødningsgasser. Det lærte jeg tilbage i 1999 hvor jeg satte ild til en smid-over-sidetaske.

Men er der nogen politikkere der mangler varm luft at puste løfterne på med så er xtz’en leveringsdygtig …

Solceller er faldet i pris de sidste par år og sammen med nettomålerordningen kan et anlæg laves med en tilbagebetalingstid under 10år. Det er der jeg synes at det bliver interessant sådan rent privatøkonomisk og på sigt kan det blive en ganske god forrentning.

Solceller placeres optimalt mod syd og med en vinkel på 30-40 grader og de 6kWp der uden tvivl (*1) må lægges op under nettomåler ordningen fylder godt 40m2.

Vores udhustagvender i syd og har en vinkel på ca 29 grader. Dvs tæt på optimalt. Det er bare også der  solvarmen ligger – og i bagklubskabens klare lys burde det have været rykket længere ud mod kanten istedet for at fylde midt på taget. Men vi tænkte ikke på solceller dengang vi lagde det op.

Vi kunne også lægge det på huset. Men som det ses af luftfotoet og fra vejen så har vi 5 velux vinduer i tagfladen. Der kunne jo strengt taget godt ligge en række paneler oven over viduerne men argumenterne imod:

•  Vi har udnyttet loftet til kip. Inverteren ville komme til at sidde inde på hemsen og tage plads og støje. Selvom det ikke er den store støjkilde så er der blæsere i langt de fleste invertere og de støjer op til 50-60dB. Med hemsen i åben forbindelse ud til stuen ville det måske blive træls.
• Det nye tag er lagt uden undertag og der ville skulle skåres ud i tagstenen for at få beslagene ud. Gør os usikre på tagets tæthed

• Dampspærren skal brydes for at få kabler igennen og vil blive svær at tætne igen uden at fjenre gipsblader etc

Ulemperne ved at placere solcellerne på udhuset er

• Begrænset plads på den store tagflade mod syd – alternativet er den endnu mindre sydflade på den nordlige længe.
• Træet i forhaven kan give lidt skygge til efteråret mens der stadig er blade på træet og solen står lavere
• Der skal laves en helt ny undertavle i udhuset (dyrere)
• Ståltaget er ikke et standardtag som forudsat i de mange tilbud der kommer ind ad døren.

Vi har valgt at lægge det på udhuset.

Montering

Solceller monteres oftest på et system af alu profiler. Først forankres profilerne i taget og så fastgøres panelerne til disse. Der er flere store producenter af profiler/beslag og jeg har kigget nærmere på Würth, Hilti og Wasi

For at udnytte tagfladen nåede jeg hurtigt frem til at det ville være en fordel at placere panelerne liggende. Derved skulle alu profilerne gå fra tagrende til rygning.

Würth

Jeg startede med Würth. De har et  beregningsprogram der er lige til at gå til. Valg din tagtype, indtast dimensioner og hvilken størrelse solpaneler du vil på taget og det kommer med et design incl materialelister. Det fortalte så også at jeg ville ligge på 175% af tolerancen for skruekantafstand. På godt dansk – der er ikke gods nok i mit tag til at bruge montageskrue type 1 M10x180 (der er den mindste i deres sortiment – 100mm metrisk gevind og 60mm trægevind).

Wurth har så ogs en Monteringsvinkel til ståltag ( 0865 998 8 ) men den er til vandret montering af skinnerne og kun op til 20grades hældning. De har også en blikskinne (0865 725 040 eller 0865 725 600 ) der kan nittes direkte på taget hvis det ellers er mindst 0,6mm tykt.  Vores er 0,5

Jeg overvejede så at montere deres adaptor vinkel direkte hvor skinner og lægter krydser. Den er 85mm høj, så panelerne ville kommer længere ned mod taget og belatningen på skruen og lægten ville bliver meget mindre end med den M10x180.  Men det giver stadig kun et befæstigelsepunkt ved hvert kryds.

Hilti

Jeg har også fået et tilbud baseret på Hilti beslag og med 12mm bolte der minder meget om wurth’s. Tror bare ikke det er en god ide med 12mm i lægterne når nu wurth mener det er 200% overskridelse af tolerancen at bruge sådanne. Hilti skriver også selv at der skal være 100mm gods i dybden. På trods af at sælger havde fået korrekte dimensioner på mit tag var der brugt nogle andre i den statiske beregning der skulle vise at det kunne holde.

Wasi

Deres standardmontage minder rigtigt meget om de to foregående, men de har en meget interessant profil: Trapezblechschiene 90 mm Breite, 60 mm Höhe

Den kan ligge i bunden af bølgerne på mit ståltag med en  3mm EDPM gummi mod taget. Den er så plads til at den kan få 2 skruer hver gang den krydser en lægte. Samtidig er den kun 60mm høj og dermed bliver den samlede løsning 25mm lavere end minumum med wurth vinklerne. Det giver så lidt ringere køling af panelerne, men er det jeg har valgt at gå videre med som den mest optimale befæstigelse til taget på udhuset.

Paneler

Da taget på udhuset er sorte stålplader skal solpanelerne også være sorte. Der er idag 3 teknologier, tyndfilm, polykrystalinkske og monokrystalindske. Tyndfilm og mono er pænest mens tyndfilm er knapt så effektive og kræver et større areal for samme ydelse. Så selvom prisen per kWp er næsten den samme for tyndfilm og monokrystalinske bliver det sidstnævnte pga den begrænsede plads på taget.

Sorte mono paneler er lidt mindre effektive end paneler med hvid baggrund da de blive lidt varmere.  Solcellepaneler fåes i en række standardstørreler baseret på antallet at enkelte solceller wafers/stykker de er samlet af.  Typisk er hver 125x125mm eller 156x156mm

Med  begrænset plads på taget er det på trods af valget af sorte paneler vigtigt at de effektive. Der fåes (almindelige) paneler der kan omsætte op til omkring 20% af solens energi til el, men de mest effektive er også temmeligt dyre. Så høj effektivitet til prisen var målet.

Med Danfoss Lynxplanner kan man lave et layout på taget og sammenligne effektiveten af forskellige paneler. Det er ikke en statisk beregning som med Wurth softwaren, men tager sigte på at vælge den optimale Danfoss inverter til en given kombination af paneler (der kan også læses andre invertere ind i programmet men kun danfoss’s egen er med når man downloader det)

På den måde kunne jeg nemt sammenligne forskellige gode tilbud på paneler i forskellige størrelser med hvad der er plads til på taget og få et skøn over den forventede årsproduktion. Samtidigt må det også gerne se pænt og harmonisk ud sammen med det eksisterende på taget.

Valget endte med at stå mellem 27 paneler i ~160×80 (72 solceller 195-200W) eller 21 paneler i  ~160×110 (96 solceller 250-260W).

Paneler fåes i mange andre dimensioner. F.eks er 250W paneler baseret  på 156x156mm wafers celler typisk 165x100cm. Altså smallere og højere den jeg har fundet mest interessante når leverandører (WASI beslag), pris og effektivitet taget med.

Har valgt 21stk ZN Shine ZX5M 255 W black

Inverter

Da vi vil genbruge det eksisterende kabel på blot 5G2.5mm2 til udhuset er det oplagt at vælge en 3 faset inverter for at minimere belastning per fase (og dermed tabet). Anlægget bliver alligevel så stort at det i Danmark vil skulle fordeles på mindst 2 faser.

Der er en positivliste med godkendte invertere her Der er ikke så forfærdeligt mange små 3fasede inverter.

Har valgt en Danfoss TLX Pro+ 6k med indbygget webserver. Det er hverken den billigste, har den bedste garanti eller den bedste effektivitet. Men generelt har jeg stor til tro til Danfoss og det var nok der gjorde udslaget. Og så var design jo nemt med Danfoss’s Lynxplanner software, selvom andre producenter oftest  har noget tilsvarende.

Kostal Pico 5.5 og SMA STP 8000TL-10 var også blandt de meget interessante.

Noter

*1 Skat har skabt usikkerhed om hvor store anlæg der må installeres under nettomålerordningen. Energinet.dk udlægning er loven er at enten inverter eller solceller må have en maks effekt på 6kWp, mens skat opfattelse er at der højest må være installeret 6kWp solceller (uanset deres orientering og dermed hvad de kan producere i praksis). Det giver mening at installere mere end 6kwp paneler da men så kan producere de 6kWp i et større tidsrom og derved få en større årsproduktion eller hvis panelerne ligger mindre optimalt. Lægger man dem f.eks på et fladst tag producer de kun 86% af maks og det kanb man så kompensere med et større areal (hvis altså skat ikke får ret)

1954: Hus og udhuset mod øst er opført i 1928. Det store vinklede udhus (kostalden) nord for huset måske senere da det havde cementtagsten på taget. Huset er med rødt eternit skiffer og udhuset mod vest med panneplader (grisestalden).

1975: Billedet ikke så godt som det forrige – og viser ikke rigtigt noget

1982: Også et dårligt billede. Men den øst/vestgående del af kostalden revet ned.

1987: Stadig ikke opløsning til at se så meget

1993: Heller ikke meget nyt

Region Midtjylland har lagt flyfoto kort tilgængeligt på http://drift.kortinfo.net/Map.aspx?Site=Midtjylland

1995: Det ældste farvekort jeg har fundet.

1999:Ikke den store forskel at se fra 1995, men opløsningen er da blevet bedre.

2002: Kostalden (udhuset med gråt tag ravet ned, så der er blevet en stor gårdsplads. Billedet er taget før vi flyttede ind. Her er et andet fra august 2002 hvor vi er begyndt at lægge nyt tag på udhuset.

2004: Det nye tag er meget tydeligt i forhold til det rustrøde herover. Det blå hvor den kostalden stod er blot et badebassin. Det kan med lidt god vilje også ses at vi har tyndet ud i træerne på gravhøjen.

2006: Her kan man se at vi har fjernet tjørnehækken mod vejen og fået lavet gårdsplads og indkørsel.. Samtidg er den ene række træer mod vest væltet ig fjernet. Knapt så tydeligt er det nye drivhus, hvor badebassinet stod i 2004 (Det stod så den sommer på gruset).

2008: Så er havearbejdet ved at være synligt. Både bedene ved indkørslen og ikke mindst den store græsplæne og flagstangen mod vest

2010: Kortet er fra Cowi/Krak og fra engang i 2010. Solpanelerne på udhuset kom op i foråret.

2011: Google maps har opdateret deres kortmateriale. Det stammer vist fra sommeren 2011. Det er ihvertfald efter efteråret 2010 hvor vi fik nyt tag på huset.

Brænderen på en twinheat m20 er vandkølet.

not used

http://community.pachube.com/node/182#comment-2284

Aktuelle køretøjer

Skoda Superb Combi Greenline Elegance 1.6 TDI CR DPF, 06.2011 -

Smart ForTwo 0,8 CDI Pure Komfort, 04.2009 -

Yamaha XTZ750 Super Tenere, 04.2006 -

Tidligere køretøjer

Citroen C5 Weekend 1.6 HDi Elegance, 03.2007 – 05.2011

Fiat Punto Van 55, 4.2008 – 5.2009

Skoda Fabia Combi 1.2 12v, 09-2004 – 04-2007

Yamaha XT600Z Tenere, 10.2003 – 6.2009

Aprilia Leonardo 150, 08.1998 – 5.2010

Tidligere køretøjer uden benzin regnskab

Mazda 626 2.2i GLX st.car. (7p), 12.2000 – 09-2004

Mazda 626 2.0 GTi, 01-2000 – 12.2000

Synes synet af stålfælgene var lidt trist. Samtidig overvejer jeg om der skal sorte eller hvide alufælge på med sommerdækkene. Så da jeg fandt et sæt uorignale sortmalede brugte navkaplser på ebay med smart logoer slog jeg til.

Sælger: Reichi-s-Radkappenwelt

Imho så pynter kapslerne …

Men desværre holder malingen ikke. De 2 bagerste er begyndt at skalle i hjørnerne ved “egerne” … Og da jeg reklamerede til Reichi blev jeg blot mødt med tavshed ,,,

Men det var nok til at beslutte at sommer alu’erne skulle være hvide.

[2011.01]

Til gengæld skulle der nye navkapsler til vinteren 2010/2011. Der ville jeg have nogle der var mindre sort end de gamle, men jeg ville også have dem i sort/hvid og ikke i alu grå.

Det blev et sæt postordre fra tyskland (http://stores.ebay.de/autoteile-24-shop). De virker lidt billige i plasten men ser ud til at holde fint. Og da det meste er sort ses vejsnavs ikke så tydeligt som på de hvide aluer. Overvejer dog også lige at give stålfælgene en byge sort så ikke ses så tydeligt igennem.

Forgangne sommer har jeg så lavet lidt om i forbindelse med etablering af solvarme. Og der har vandet så også været af anlægget.

I slutningen af oktober fik jeg så problemer med gulvvarmen… Først gik der en alarm på Wirsbo Genius styringen. Kunne ikke se noget galt og efter en reset kørte den tilsyneladende også igen…

Så blev der koldere og koldere i køkken/alrum. Jeg var selvfølgelig hjemmefra i 3 dage og fruen var ikke begejstret…

Vel hjemme kigger jeg på fejlmuligheder – luft i anlægget osv…

Indtil det slår mig at rumfølerne jo kører på batterier ….

Får gravet en manual frem og målt på batterierne… De måler tæt på de 3,6V men styringen vil ikke kendes ved dem når de tilsluttes med kabel. Opdager så at spændingen falder meget under belastning, men kravler hurtigt op igen.

Står også i manualen at de bør skiftes hvert 10. år – Og nu har de så sidder der i ~12år… Termostaterne til gulvvarmen rører vi aldrig ved. De ligger gemt af vejen på reoler osv og de står altid på maks. – og maks er så begrænset centralt i styringen Gulvvarmen reagerer så langsomt at det ikke giver mening med natsænkning. En vinterdag for år siden målte jeg at temperaturen i stuen faldt 1 grad på 4 timer efter at have slået gulvvarmen helt fra.

Så søger online efter batterier til de her wirsbo genius termostater : Bedste pris jeg finder er 189,- STYKKET

Så droppede jeg at at finde dem med ledning/stik og battterilageret havde dem til 59,50.

Så skulle jeg selvfølgelig lige selv lodde ledningerne over – men med 4 termostater var der stadig sparet en plovmand med loddekolben.

På 1.sal styrer jeg radiatorerne med et anlæg fra conrad.com. Det kører både motorer og rumtermostater på alm. AA batterier og der kommer fine batterisymboler i displayene når det er tid til at skifte batterier. De holder også kun et par år så jeg husker bedre at det er noget der kan/skal skiftes.

Centralen hedder FHZ1000 og den styrer selv motor/aktuator på kontoret hvor den hænger. Dertil har vi så 4 andre termostater (FHT 80B) hvoraf den ene styrer 2 radiatorer, mens de andre kun en enkelt hver.

Fra centralen kan natsænkning osv programmeres for de andre termostater. Jeg har så også trådløs brandalarmer koblet på samme central. Troede at de også direkte kunne alarmere hinanden, men det har jeg ikke fået til at virke. Men huset er heller ikke større end at en alarm nemt høres gennem 2 lukkede døre – For børnene sover fint fra en fejlalarm ….

Så hvornår har du sidst skiftet batterier i din varmestyring ?

Zilmet SolerPlus 35L

Med til anlægget var de nødvendige fittings til at samle en solvarmestation. Men trykekspansionsbeholderen var kun på 5l. Det er for lidt hvis man får strømsvigt i solskin. Så fordamper væsken i panelerne, trykket stiger og blæser ud af overtryksventilen. Se f.eks denne artikel fra ingeniøren. Nu har jeg godt nok fået erstattet luftledningerne med et kabel i jorden men vi har haft en del strømafbrydelser herude. Når der sker så går strømmen til det lokale vandværks pumper også (Klejtrup Vandværk) og jeg har således fået testet brandslukningen på stokeren nogle gange.

Der er 22 liter i panelerne og et par liter i rørene så 25l var nok lige til øllet. Derfor tog jeg en 35liters for en sikkerheds skyld (Zilmet SolarPlus 35 fra Varmt vand fra solen). Den kan stå på gulvet og er blot forbundet med en flexslange.

Men solvarme er reelt simpelt. Pump væsken op igennem solfangeren så væsken varmes op. Dernæst ned igennem akkumulerings tanken så det kan afgive varmen igen. For at frostsikre væsken bruger man i Danmark normalt at blande glycol i.  Jeg har blandet med ~40% glycol og dermed frostsikret til -20 grader.

Udover ekspansionstanken består solvarmestationen af:

• En Grundfos UPS 25-40 pumpe ( Der var endda afspærrings haner med således at pumpen kan skiftes uden at tage væsken af. Den overvejede jeg også at skifte til en Grundfps Alpha2. Men jeg har planer om at laver en regulering af den for at prøve at køre “matched flow” istedet for den simple on/off styring.
• Forgrening med trykmåler, 10bar sikkerhedsventil og påfyldnings/aftapningshane
• Flowregulering/flowmåler (den med ruden) – jeg har den helt åben, men man om nødvendigt begrænse flowet, men med pumpen på et ser det umiddelbart fornuftigt ud.
• Kontraventil, til at forhindre selvcirkulation.
• Snavsfilter.

Solvarmestation, pumpe og fittings

Køber man en solvarmestation idag kommer den typisk med en støbt isoleringsskal. Det var der ikke med til mit anlæg. Derfor blev den nemme løsning at tilpasse en flamingo kasse. Der er også et låg til så der er ~20 mm isolering omkring.

Jeg havde så købt en billig boremaskine pumpe til at pumpe væsken op i anlægget. Den virkede bare ikke …. Så var det ind og rode i gemmerne og frem kom en 12V pumpe beregnet til vand i en campingvogn eller lign. Den er ikke beregnet til kontinuert drift men den klarede det. På billedet  af solvarmestationen er der kun hældt væske på med den lille pumpe. Den kunne knapt få trykket op på 1 bar.

Fyldepumpe - 12V campingsvogns-vand-pumpe

Så til sidst øgede jeg trykket til 3 bar med haveslangen og vandværks tryk.

Solvarme og fremløbs styring

Den medfølgende styring hedder Termomat 5 og er en relativt simpel differenstyring. Den har 3 temperatur sensorer (Pt100) og en relæ udgang for pumpen. Desuden tre 7-Segment displays der kan vise temperaaturen fra de 3 temperatur sensorer.

Som diagrammet på fronten viser skal der en føler i top og bund af tanken samt en i toppen af solfangerne.

Når temperaturforskellen er større en grænse (5 grader) starter pumpen og den slukker igen når den er under en anden grænse (3 grader). Dertil er der en overhednings-sikring så den stopper pumpen hvis toppen af tanken bliver for varm (sat til 98 C).

Alle 3 temperaturer kan justeres med omskiftere på printet.

På det midlertidige panel er øverst til højre den elektroniske reguleringsenhed der styrer fremløbstemperaturen (del at Automix CTR der også indeholder, temperatur føler og shunt motor).

Under termomaten en afbryder og hastighedsregulering for termovar’en. Forventer ikke at den skal køre på fuld kraft når først jeg tænder op i stokeren. På trin 1 bruger den hele 45W. Og så mangler jeg lige at få kortet kablet op der forbinder temperatur reguleringen -men mangler lige værktøjet til at  samlet RJ11 konnektorer.

Termomat 5, åben

Højvang, nyt tag

Så er tagprojektet ved at være afsluttet.

(Blikkenslageren mangler blot det nederste af nedløbene. De har pt bukket røret , men der skal en s-formet nedførsel på mod kloakken – Og så skal jeg lige selv have lagt en top på skorstenen, samt alt det indvendige. Pt giver vinduerne ikke noget lys bag 200mm isolering og en gipsplade)).

Dog i en lidt anden form end tiltænkt – planen var at der skulle have været en kvist midt på sydsiden.

Men vi :

• Ville bevare husets symmetri – så kvisten skulle være midt på sydsiden.
• Have en dobbelt terrassedør med fuld ståhøjde.
• Have den  ydre bredde til at svare til vinduet i stuen nedenunder.

Den anden vej var vi begrænset af:

• Trappen til første sal går op lige ved siden af. Grundplan 1.sal

• Vi ville ikke lave om indvendigt med nye synlige afstivninger. Der er loft mod kip og synlige stolper og hanebånd. Tømreren (Poul Erik,  Klejtrup Tømrer- og Snedkerforretning Aps) vurderede at vi kunne fjerne en spærfod uden at det ville betyde noget for styrken af taget

Så vi fik vi sammen med Poul Erik  tegnet en løsning, hvor det lige burde kunne lade sig gøre.

En kvist giver  jo et større boligareal og vi havde derfor også søgt byggetilladelse til de 1,5 m2 den ville give. Det er lidt omstændeligt når man ligger indenfor 100 meter af en gravhøj og 300 meter af skov. Først skulle skovejeren høres (14dage) og dernæst skulle det i offentlig 4 ugers høring, hvor bla naturfredningsnævnet for en kopi. Samtidig gik der sommerferie i forvaltningen i Viborg, så trods ansøgning i juni var det først i september at vi kunne gå igang.

Da høringsperioden så var endelig udløbet var det bare for tømrerne at vente på godt vejr.  DMI lovede højtryk i uge 39, så planen var at skiftet taget og blot forberede for kvist og lægge stenene forbi midlertidigt.

1. Mandag kom stilladset op.
2. Tirsdag var nordsiden ryddet og de var kommet igang med at rette spær op. På sydsiden var ca halvdelen eternitten fjernet.
3. Onsdag var nordsiden isoleret og lægtet op og de var godt igang med at rette sydsiden op.  Men da taget på sydsiden kom af kunne se at spærrene ikke stod helt hvor vi troede de ville stå. Så skulle der en kvist på med ovenstående begrænsninger ville den blive noget smallere end forventet Der var kun plads til en terrassedør på ca 116cm. Det er ikke meget til en 2meter høj dobbelt fløjet terrassedør, og for meget til en enkelt. Det diskuterede vi så onsdag aften med Poul Erik og jeg kom til at foreslå at vi helt droppede kvisten og i stedet satte 3 ekstra veluxvinduer i stuen. Jette accepterede også løsningen og Poul Erik fik det til at gå op.  Super fleksibelt af ham at det kunne lykkes at lave om i planen mens de var ved at lægge taget .
4. Torsdag blev de 6 velux vinduer monteret (Det sidste hentet helt i Aars) og stenene på nordsiden næsten lagt færdigt og sydsiden godt begyndt. Poul Erik havde også trukket et par ekstra folk fra andet arbejde,  så de var hele 6 mand på taget . Med de ekstra vinduer var der noget mere arbejde med at få skåret sten til i forhold til bare at lægge sten forbi en hullet til en planlagt kvist. Og taget skulle jo gerne blive færdigt under højtrykket inden der igen kom regn.
5. Fredag blev de næsten færdige, manglede kun en række vindskedesten og rygning/grater
6. Mandag,  Vindskedesten og påbegyndt rygning
7. Tirsdag , Sidste rygning/grater og inddækninge af skorstenen

Så tirsdag efter kun 9 dage kunne jeg melde til forsikringen at taget nu var færdigt.

Tagstenene er Monier B&C DANFLOCK Protector i sort. De må lægges uden undertag. Derfor fik tømrerne også plads til ekstra 95mm isover isolering så vi nu har 295mm på skråvæggene. Tagrender og nedløb er loddet zink.

Den nye skorstensafdækning er fra polyflex der kan støbe dem på mål og der kommer en allikerist på købt hos kulkranen

Solpanelerne færdigt monteret

Det vigtigste ved et solvarme anlæg må vel være panelerne. Biovarme’s 2006 model er bygget over en aluprofil. Bunden af en tynd aluplade og indeni er den isoleret med glasuld og foran er 4mm hærdet jernfrit glas. Selve absorberen består af 11 rør på en kobberplade og det hele er sortelokseret. De 11 rør er forbundet med et gennemgående fordelerrør i top og bund og flere paneler kan forbindes lige efter hinanden.

Biovarme 2006 Solpanel - Tekniske Data

Solpanel

Biovarme har oplyst at ydelsen på panelerne ved placering syd og 30 grader her i det midtjyske er ca 300-330W/m2. Dvs forventet ydelse 9,6*300 – 9,6*330 = ca 3000kWh/år.

Med til solpanelerne var nogle S formede stykker galvaniseret jern, beregnet til montering på et tegltag, hvor bukket så skulle ind omkring lægterne.

Men på udhuset har jeg trapez stålplader. Jeg valgte at derfor at lave en ramme med fem 40x40x4 mm alu profiler nede i bølgerne og to 50x50x5 mm vinkler på lang af taget. Så forventede jeg at det var ligetil at skrue panelerne sammen.

Aluprofiler til solpaneler

De løse profiler fik en gang grunder og maling i garagen. Dernæst boltede jeg rammen sammen og med et par hjælpende hænder fik vi den lagt på taget og skruet ned i lægterne med franske skruer igennem firkantprofilerne.

Ramme til Solpanelerne skrues fast

Panelerne ligger så i vinklerne  og har fået et par tagskruer (overlapsskruer) så de heller ikke på sigt kan rykke sig nogen steder.

Men det var ikke tæt i første forsøg

Fittings var monteret på panelerne på jorden og dernæst løftet op og skuet sammen i unionerne.  Det var ikke ligetil – de vejer trods alt 41kg stykket og man kan ikke gå på ståltaget. Så vi skubbede et panel ad gangen op ad en stige og så med en mand over rammen og en under fik vi dem skubbet/løftet på plads

Men  da jeg så satte vandværkstryk på fik jeg vand i tagrenden. Det var jo ikke
lige planen.

Så da jeg igen fik en hjælpende hånd (umuligt at håndtere paneler alene på taget) fik vi det skilt ad deroppe og pakket om. Messing fittingsene gik meget løst i kobberrørene i panelerne så der skulle pakkes ret hårdt. Det var virkeligt noget bøvl.

Nu har jeg aldrig målt hvad vandværkstrykket er her – det er vel mindst på  3 bar, men det var den nemmeste måde lige at lave en simpel trykprøvning. Men når grønne noname billige haveslanger kan klare presset er det nok højest 5-6 bar og måske ikke mere end de 3 jeg forventer at skulle køre med. Men rart at få det tæt blot med vand i. Så kan glykolen komme i når jeg ved det hele er tæt istedet for at hælde glycol i tagrenden …

Det var stadig i April 2010 at panelerne kom og. Hen over sommeren fik børnene også masser af varmt vand i soppebassinet. En haveslange fra vandhanen til panelet og en anden retur til bassinet. Og bare langsomt lade vandet løbte igennem og de kom ud med 40-60 grader

Der gik så længe inden jeg fik købt nogle propper til firkantrørene – Dem fandt jeg selvfølgelig også på ebay til få kr pr stk efter at jeg lokalt havde fået fået prisen 25kr/stykket – og jeg var for nærig til at bruge 250 kr på 10 propper …

Det havde vi talt om længe og på udhuset er der 60m2 tag stik syd i 30 grader. Nærmest optimalt til solvarme eller solceller. Men der har været projekter nok og kunne det nu betale sig…

Solceller har jeg indtil videre affærdiget med at den simple tilbagebetalingstid simpelthen var for lang til at det kunne betale sig privatøkonomisk – typisk over 15år og der loves jo hele tiden at der kommer bedre og billigere paneler lige om lidt.

Solvarme havde jeg blot svært ved at få integreret.  Ingen tvivl om at det normalt er rentabelt. Ideelt skulle solen jo kunne levere varmt brugsvand hele sommeren. Der er fyret slukket og solvarmen kunne spare den strøm vi ellers bruge i elpatronen i varmtvandsbeholderen (VVB). Men VVB’en sidder i huset. Solpanelerne skulle på udhuset.  Så hvad gør man så når man ikke vil grave gårdspladen op for at få flytte VVB’en til udhuset ?

Men i ydersæsonen kunne vi også godt bruge lidt varme i gulvet i badeværelset der ligger mod nord. Det er som regel når det kniber med at få tørret håndklæder at vi tænder op i fyret for vinteren – også selvom der egenligt er varmt nok i resten af huset (i stuen har vi også brændeovnen så et par råkolde dage kan vi nemt fyre os ud af uden at tænde fyret).

Det der gjorde udslaget var følgende annoncen på usenet:

> Der fulgte et komplet solfangeranlæg med, da jeg købte mit hus – 4

> paneler, akkumuleringstank og alt tilbehør.

> Det har aldrig været monteret og nu har jeg opgivet at finde en

> håndværker, der kan montere det til en fornuftig pris.

Anlægget er et sol maxi fra Biovarme Aps. Dog med kun en 500 liters akkumuleringstank mod de 750 der var standard.  Så da jeg kunne få det til en fornuftig pris slog jeg til – uden for alvor at regne på tilbagebetalingstiden. Jeg fik alle papirer med anlægget incl. de gamle fakturaer, så jeg kunne se hvor dyrt det var engang …

Anlægget er købt nyt i 2006 og består primært af:

• 4 Biovarme solvarmepaneler af 2,4 m2
• 25 meter 15mm kobberør incl rockwool isolering.
• LK Acaso Termomat 5 Solvarmestyring ( med Grundfos pumpe og 6l ekspansionstank).
• LK Acaso Termovar 25 1″ 72°C ladeventilsæt.
• LK Acaso Termomix DS25S 1″ med Automix CTR 10-80 grader.
• Denviro 500 liters akkumuleringstank med 1.7 m2 solvarmespiral.

Dertil diverse fitting mm. hvoraf jeg har videresolgt en del jeg ikke skulle bruge (skoldningsikring, analoge termometre, 3-vejsv motor ventil mm).

Den gamle installation var simpel – En ups 25-40 på varme fremløb fra fyret – og returen direkte tilbage i fyret. Returen fra huset er oftest nede på 20-30grader og det skulle vist være uheldigt mhs kondesation/tæring at køre så kold vand i kedlen. Men den har da overlevet siden 1998.  På fremløbet sidder så også et rør op til ekspansionen på loftet og der er et rør tilbage til returen (med en ventil på) da man er nødt til at have lidt flow igennem som frostsikring.

Diagram Biovarme Modified

Med i dokumentationen var en stribe diagrammer. Det herover er en rentegning af  princippet i anlægget (klippet rundt i et af deres diagrammer). Det ser jo ganske simpelt ud, men jeg har brugt mange timer på at omsætte princippet til hvorledes det reelt skulle bukkes sammen i fyrrummet. Ikke alene finde ud af hvordan akkumuleringstank kunne klemmes ind men også en detalje som at få den termomix/automix til at sidde fornuftigt. Og så skulle der jo lige være plads til både solvarmestyring og termovar’en. Jeg endte med at lave rørarbejdet bag akkumuleringstanken og så sætte den på til sidst med 3 unioner. Synes selv det er blevet ret elegant, men jeg er heller ikke VVS’er Mere om det i et link herunder.

Termovar’en sikrer at der først komme flow i akku. tanken når fremløbstemperaturen er høj nok. Samtidig sikrer den så at returen til fyret også holdes varm.  Den er egentlig overflødig når stokeren kører på træpiller da fyret da sagtens kan holde den satte fremløbstemperatur. Men man kan også fyre manuelt i TwinHeat’en og så er den nødvendig. Men selv på træpiller skulle jeg have en pumpe mellem fyr og akkumulerings tank da jeg ikke kan få den højt nok op til selvcirkulation. Og termovarn var jo med solvarmeanlægget – havde den ikke været det havde jeg nok valgt en billigere løsning.

Returen til termovaren kan enten tages i bunden af tanken eller et stykke oppe. Ideen er at er der sol kan solvarmen forvarme vandet  inden fyret ved bruge udtaget på midten. Fyrer jeg derimod manuelt i gråvejr kan jeg opvarme hele beholderen ved at åbne den nederste ventil.

Ekspansionsbeholderen har selvfølgelig stadig en retur ahs. frostsikring selvom den ikke er tegnet på.

Solvarmestyringen har 2 temperatursensorer i beholderen og en i solfangeren. Da solvarmespiralen ligger i bunden af beholderen favoriseres udbytte af solen over høj temperatur i toppen. Solen varmer nærmest beholderen op

Jeg har så suppleret med 3 nye grundfos alpha2 pumper (~3000kr) til brænder på fyret (ikke vist), Fremløb over gårdsplads til hus og på gulvvarme shunten i huset (ikke vist). Desuden en større ekspansionstank til solvarmekredsen (~1000) 40 fittings og 14 meter ekstra rør (~4000kr) og ikke mindst rockwool rørisolering (~1000kr).

I modsætning til før hvor varmen blev pumpet direkte mod huset har jeg nu flere kredse med cirkulation så varmetabet skulle klart minimeres. Derfor 30mm rockwool rørskåle i stedet for blot at nøjes med de billige skumskåle.

Med rammer til montering af solpanelerne og fraregnet de solgte stumper er investeringen ~ 25000kr og jeg burde få ca 3000kWh/årlig ud af det. Nu er det kun en del af varmen der erstatter el i VVB’en så kW prisen er mellem ~0,50 og ~2,00kr. Så den simple tilbagebetalingstid ligger nok et sted mellem 4 og 17 år. Men jeg har tidligere estimeret at vi bruger 1700kr/år på el-vandvarmeren (baseret på nøgletal fra DONG). Og med dage med gråvejr kan  elpatronen nok ikke undgå at skulle køre. Så tilbagebetalingstiden ligger nok tættere på de 17år end 4år.

Men vigtigst så håber jeg på bedre komfort i ydersæsonen hvor fyret er for stort og det er for fodkoldt uden varme i gulvet.

Opfølgning i følgende posts:

• Montering af solpanelerne
• Akkumuleringstank
• Centralvarme rørføring i fyrrum
• Solvarmestyring

Skiltet taler vel for sig selv …

BILKA:
Sprinklervæske 5l
SPAR -9kr
29.95
VOR NORMALPRIS 20.95

Gammel rørføring i fyrrum

Ja det er jo simpelt. Det varme vand fra fyret igennem pumpen og over til huset – lige med et T-stykke op til ekspansionstanken

Returen direkte tilbage igen – igen med et T så der skabes lidt cirkulation igennem ekspansionstanken som frostsikring.

Men det var så her jeg skulle have foldet diagrammet ind. Det brugte jeg mange timer på at planlægge. Problemet var at der ikke er meget plads og rørene til huset ligger midt i det hele ved bagvæggen.

Løsningen blev at lave det meste ved bagvæggen i plan med de eksisterende rør og så lade beholderen stå midt på gulvet. Problemet i det var at jeg så skulle lave rørføringen først og så flytte beholderen ind til sidst. Ville have været nemmere hvis der var plads til at lave rørføringen ud fra beholderen.

Ny rørføring i fyrrum

Ovenstående indeholder ~40 fittings, ~6meter sort 1″, ~3meter 3/4″  og ~2meter 1/2″ – Dertil 15mm kobberør til somvarmekredsen. Det var en stor udfordring da jeg aldrig før har skåret så meget som et gevind.

• Forrest til højre er de 3 forbindelser til tanken, med union’er.
• Bagerst til højre sidder den nye alpha2 pumpe og konstant-temperatursreguleringen
• I venstre side har termovaren fået plads mellem frem og retur på fyret. Den røde klods i krydset er termostaten til at stare pumpen på termovaren.
• Returen  fra ekspansionstanken flyttet til højre for at få den udenfor termovar’en sløjfe. Ellers ville den pumpe baglæns mod den.
• Fremløb til ekspansion kan ikke ses – den er skåret over og flyttes til toppen af akku. tanken

Og heldigvis kom afstandene til at passe. Akku. tanken er klodset op på en rest klinker så nederste udløb kom til at passe med returen fra huset.  Der er mange udtag på tanken – på begge sider, men de var heldigvis mærket op.

Men for at skifte en endeløs kæde på XTZ’en skal bagsvingeren af. For at få bagsvingeren af skal olien af.  Og det burde jo være ligetil…. Men desværre var den nederste bolt på støddæmperen helt irret fast i linksystemet. Det er også den eneste bolt dernede der ikke er smurt med smørrenipler. Så jeg endte med at bore den 12mm bolt ud og fik derved også beskadiget linket lidt (ramte ud i alu’en da jeg  ikke havde boret centreret 100%

Heldigvis koster et nyt link ikke  meget på ebay. Jeg var så også heldig at få et hævekit med. Det består blot af de stykker laserskåret rustfri 5mm plade der er 6mm kortere end de originale.

Nyt Varta batteri – det gamle er mindst 4år gammel og synes ikke det virkede helt frisk mere.

Jeg havde også for længe siden købt en hydralisk bremselyskontakt (Kedo 40949) . Fik den aldrig monteret på XT’en men det er samme elendige kontakt på XTZ’en. Den sidder nærmest under motoren og får alt skidt og møj som man passerer – og så holder den hurtigt op med at virke … Så da bagbremsen alligevel begyndt at hænge  lidt så den blev rengjort og fik nye gummipakninger.  Bremslyslontakten skrues blot i istedet for en banjo bolt – og bremselangen fra 1993 erstattes af en stålarmeret fra www.slangespecialisten.dk .

McCoi kædesmøren har jeg kørt 20000km med – med smøring ved fortandhjulet. Synes dog det sviner mere gearpedal etc end jeg huske fra xt’en hvor jeg smurgte ved bagtandhjulet. Jeg har tidligere forsøgt at smøre bagtandhjulet med en loobman – uden den store succes ..

Se McCoi pumpe og
Loopman og kanyle ved fortandjul

Nu har jeg så prøvet igen med et kobberrør, patentbånd og en nål. Denne gang sidder det næsten helt skjult, og kan forhåbenligt tåle lidt grusvej. Pumpen har jeg ikke flyttet på.

Meteohub er en alt i en løsning der kan køre på hardware der bruger mindre end 10W og logge data, lave grafer og uploade dem til en server i byen samt sende måle data til vejr netværk som f.eks DMI’s borgervejr.

Udviklerne er dog gået videre mod at mininere det lokale strømforbrug ved at lave en client/server version. Så kan hardwaren der interfacer til vejrstationen være simplere og med langt lavere strømforbrug.

Hardware: http://bifferos.bizhat.com/

Men mere interessant for mig er at der også er lavet en Fritz!Box 7270 Meteoplug Client . Jeg har i forvejen en 7270 kørende og så kan jeg jo helt droppe meteohub’en på slug’en.

Og så kan meteohub også uploade data til meteoplug serveren. Så de næste 30dage vil jeg teste det… www.meteoplug.com/cgi-bin/meteochart.cgi

Ulempen er så en årlig afgift på 29€

Det er jo ikke nogen hemmelighed at hastigheden på ADSL er meget afhængig af afstanden til centralen. Vi har ca 5500 m og da ledningerne er gamle har vi ikke kunnet få mere end 1024/512 kbit til at køre stabilt.

Så da Elro / Skyline i foråret 2009 tilbød 6 måneder gratis var der ikke meget at betænke sig på. Den gratis hastighed var dog langsom (1024/512), men man kunne så opgradere og blot betale merprisen.

Jeg monterede selv antennen i toppen af min antennemast (Vindmåler i toppen af antennemast).  Skylines installatør var kommet herud uden lift og på en stige er det noget med at stå med fødderne højere end tagryggen. Heldigvis var deres teknikker af samme tyngde som mig så han blev på jorden som stigeholder mens han dirigerede mig til bedste signal.

Skyline Wimax antenne

Der var heldigvis masser af signal – De garanterede jo ikke noget før de havde målt lokalt og der er alligevel 6 km til masten ved Møldrup Skole.

Kort tid efter opgradere jeg den gratis forbindelse til 4/2 mbit

2009.06.13

Fældet de øverste 6 meter af 3 træer i læbæltet der tog en bid af signalet. Der var ingen problemer før der kom blade på træerne …

2010.0 5.28

Skyline har ændret på deres prisstruktur – læs sat priserne ned. Så jeg har opgraderet til 10/2 mbit. Den kan sagtens trække mere i upload men så stiger priserne relativt meget.

Der har været udfald på forbindelsen men ikke være end jeg oplevede med ADSL fra TDC og senere Telmore . Det er dog utilfredsstillende at router’en en gang imellem skal rebootes . Der sker ca en gang i kvartalet at jeg pludseligt har et stort pakketab. Reboot af router’en får det til at køre igen.

Min tank har en række studser modsat hinanden. Siden med de flest udtag (primær) vender ind mod bagvæggen.

• Sensor: Følerlommerne sidder i samme højde på begge sider.  Til solvarmestyringen Termomat 5, bruges en i hver højde.  Jeg har sat dem i lommerne ud mod rummet, men også sat følerlommer i de 2 andre.
• Heat Caarrier:  Der er 5 studser på den primære side. Den øverste forbindes til fremløbet fra fyret og til konstanttemperaturreguleringens ventil. Den nederste til retur fra huset og retur til fyret. Så ville jeg også have  mulighed for at tage forvarmet vand fra solvarmen retur til fyret. Det blev så den næstnederste Heat-Carrier. Overvejede også at tage den lige over øverste solvarme spiral (Coil  Input). Men det er i forvejen sparsomt med plads for at komme imellem til solvarmestyingen. De to midterste er så blændet af med en prop.
• Coil Input/output – Forbindes til solvarmekredsen

Denviro Akkumuleringstank - side A

Denviro Akkumuleringstank - side B

Mest muligt slukkes på kontakten, men nogle ting er rare at have på standby.  Feks mediecenteret.

Og så er der det udstyr der kører 24/7 – udover fryser, køleskab, fyr/pumper også netværksudstyr og vejrstation.

Netværk

På xDSL kan man ofte selv vælge sit udstyr (ISP’en er ligeglad, men giver bare ikke support). Da jeg havde ADSL erstattede jeg et tdc speedstream modem, router og trådløs AP med en enkelt fritzbox 7050. Den er desuden SIP adaptor for husets ISDN telefoner.

Jeg kan ikke huske det målte strømforbrug på fritzbox’en (opgivet til maks 12W – average 9W) men det er væsenligt lavere end summen af de boxe den erstattede.

Den deler så også strømforsyning med andet 12V udstyr i krydsfeltet. (Bruger en 12V 4A switchmode psu fra en kasseret skærm. Den bliver ikke varm så tabet er minimalt.)

Men for et år siden skiftede jeg primær isp til skyline. De opgiver strømforbruget for deres udstyr til 18W. Og så er jeg endda nødt til at have min egen router på også, da jeg ikke kan/må ændre på konfigurationen i deres udstyr.

Så valg af internetleverandør kan også påvirke det “tvungne” forbrug noget.

Desværre er jeg pt i noget rod, da jeg stadig bruger FB’en til telefoni

• Skyline 18W
• Fritzbox 7050 9W
• Linksys RV042 (VPN router) maks 12W
• Linkys 8ports gigabit switch 5W

44W i fast forbrug eller 385kW/h

Og jeg kan ikke rigtigt slukke for noget af det da telefoni også kører der igennem. Jeg kørte 3/4år med ADSL som backup for skyline/wimax men den er nu opsagt så jeg har ikke behov for dual wan delen af RV042.

Men min pointe må være at kan man slå funktionalitet sammen i færre bokse er der en nem besparelse at hente

PC’er

Min vejrstation kører på en Linksys NLU2. Den tager med USB systemdisk 5W

TV

I stuen har vi en Acer Revo 3600 som mediecenter og et 26″ Viewpia LM 6IEB6

3,4W standby for begge enheder.

Men det bruger 140W når det kører. Heraf de 30W til mediecenteret og 110W til tv’et

Det sekundære tv er også et 26″.

1,0W standby, Prosonic Model PBT-2360

Telefoner

2,8W  2 Ascom Eurit 133 ladestandere. Med telefoner i laderne stiger forbruget selvfølgelig noget. Med begge ladet op og i laderne XXX W
2,6W Ascom Eurit 133 ISDN Dect Base med en opladet telefon.

Køkken

XX Kaffe/espresso maskiner. Siemens TK54001 (Normalt slukket)

XX Kogeplader, VOSS DIK 2470-RF

XX Ovn, Smeg SCP399X8

XX Mikroovn

XX Opvaskemaskine

XX Køleskab.

XX Fryseskab

XX Kummefryser (udhus)

Bad

XX Eltandbørster

XX Tørretumbler, Whirlpool ?

XX Vaskemaskine, BOSCH WAE 28161 NN

fyrrum

Opgivne værdier:
100W Twinheat M20 (incl grundfos UPS 25-40 på trin 1 på brænderhovedet)
30W Grundfos UPS 25-40 på trin 1 (Transmission ushus<>hus)
45W Grundfos UPS 25-60 på trin 1 (Gulvarme shunt)

http://pendlerduellen.dk/

For at deltage i konkurrencen skal man have en mobil med GPS og lade sig overvåge.  Overskrider man ikke hastighedsgrænsen giver en logget motorvejs tur 100 point (index score) mens en overtrædelse på 30% resulteter i 0 point.

Ens samlede point (index score) er så et gennemsnit af de loggede ture.

Hovedgvevindsten er en tur til Le Mans i en lånt Aston Martin DB9  – ikke så ringe endda Så hvorfor ikke deltage … Har en nokia 5800 med GPS der skulle være kompatibel og kører alligevel ikke for stærkt (pudser glorien – ihvertfald ikke ret meget …)

Desuden synes jeg det er lidt sjovt at kigge på en gps log og sammenholde med virkeligheden. På mc’en har jeg en garmin gpsmap 60 der altid logger og her var en nem online måde at bruge telefonen da den gamle garmin ique jeg bruger i smarten ikke kan logge ret lange ture.

De havde i starten problemer med at få teknikken til at virke og 20/11/2009 kom der så en softwareopdatering til mobilen.

Men det er stadig ikke helt godt som billedet herunder illustrere.  

Indenfor 1 km (61km på grafen) er jeg logget til 109 > 157 > 109 km/t – Og det i min Smart 0,8.  Jeg har klippet før/efter hastigheden ind over billedet

Den viser også at jeg ved 55km skulle have været oppe på 127km/t.  Ovenstående værdier kunne man jo nok nemt komme til i en DB9 – men i en smart diesel nope. Desuden kørte  jeg hele strækningen med fartpilot på 109-110km/t (på nær ved vejarbejderne*). Så selvom hastigheden da har varieret lidt så har den på intet tidspunkt været i nærheden af de 127 og da slet ikke 157 (Det vil kræve en tur ned af møns klint)

* Af hastighedsgrafen er det også ret tydeligt hvor der var vejarbejde og jeg slog fartpiloten fra. Ellers ses det også at jeg på motorvej holder en meget konstant fart mens den var mere svingen på landevejen fra odden til holbæl og så selvfølgelig igen da jeg ramte ring 3

Så selvom intentionerne med kampagnen er gode nok så vil det kræve lidt filtrering på GPS resultaterne for at få det til at passe med virkeligheden. Tror ikke GPS’en i min telefon er så meget værre end gennemsnittet til at holde et ordentligt signal. De fleste har nok oplevet at hastigheden kan hoppe lidt under broer og lign.

Desuden får deres server ikke altid registeret motorvej som motorvej som eksemplet herunder viser:

Det er ikke hver dag jeg er på et køreteknisk anlæg og give gas, men jeg bliver nok ikke fan af Toyota Auris til den disiplen. Skidtet røg ud af bakgear når man ramte omdrejningsbegrænseren. Ikke nemt at sætte hurtige tider i baglæns slalom når man ikke kan holde den i gear. Men eller fornøjelige konkurrencer og også stof til eftertanke.

I finalen var den vigtigste prøve en simuleret køreprøve. Dvs en rundtur med en motorsagkyndig og en kørerlæser som passagerer. Der var mange fælder på turen og jeg faldt i de fleste … Desuden dik jeg at vide at min orientering var temmelig mangelfuld…

Så trods det at jeg vidste at jeg blev bedømt på min kørsel var jeg ikke i stand til at bestå en køreprøve … Godt den kun var simuleret …

Men kagen var også god

Nu fik jeg jo monteret de nye alufælge i sidste uge, og det ser ganske godt ud. Men når nu det gerne skal være sort/hvidt så stikker de grå bolte lidt i øjnene.

Og da boltene kun er 15 mm er udvalget ikke stort i aftermarket plast hætter til at skjule dem med. En hurtig søgning fandt dog nogle i USA (SmarTimesMagazine review), men jeg kiggede alligevel videre. Godt nok er de så billige at de går under bagatelgrænsen for told, men der er vist ikke nogen nedre grænse for betaling af moms (og ikke mindst postdanmarks gebyr for toldbehandling).

Jeg tog dog alligevel chancen og købte dem. Det er bare at overføre med paypal linket på denne side

Efter mindre end en uge kom denne pakke.

Og så var det at putte dem på.

Ganske vellykket, ikke ?

Jeg valgte ikke at købe ekstra hjul med da jeg købte bilen. Mest fordi jeg ikke synes at alm grå/sølvfarvede fælge passer så godt til en smart der “kun” er sort/hvid. Det er noget helt andet til en med grå/sølv tridion celle hvor hjulene så matcher …

Så kiggede jeg på et ret sparsomme udvalg i aftermarket fælge. Hvis man sorterer alle de fælge fra der kræver monteringe af en 3/5huls adapter eller spacere (det er ikke lovligt at køre med i dk) er udvalget ikke ret stort. Og slet ikke hvis man blot vil “nøjes” med at køre på 15″ eller til nød på 16″ fælge…  Men i 16″ eller 17″ bliver priser også hurtigt højere end jeg var villig til at bruge på det. Også med det in mente at større fælge også oftest ville betyde bredere dæk og øget brændstofforbrug …

Men jeg kan rigtig godt lide designet af de originale passion fælge. Altså de 12egers der er standard på fortwo 451′ere med passion udstyr

Så jeg købte et sæt 2007 fælge på ebay der havde siddet på en leaset bil fra http://stores.shop.ebay.de/Mercedes-Benz-Gebrauchtteile-Center__W0QQ_armrsZ1

Dernæst fik jeg dem lakeret hos en autolakerer i den hvide farve  Crystal White / Liqued Paper med farvekoderne EAZ eller CA8L

Det er ikke min ide.

Jeg har set det her: http://www.evilution.co.uk/606

og her på dansk: http://www.smartklubdanmark.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=1839&p=13647#p13647

Men det er ligetil

- Købt et ekstra spejl, hvis du der ikke er sikker på at resultet vil være vellykket (gjorde jeg 300,- )
- Hive armen af spejlet
- Save armen over 2 steder
- Lime armen sammen igen. Jeg brygte Aralditv(rapid)
- Bore for og forstærke med en træskrue (forsænket i kuglen så den lige præcist har mest muligt ved i basen uden at gå imod forruden)

- Bare lige en sammenligning for at vise at det rykker noget.

- Forsigtigt satte armen på spejlet og så i bilen.

Umiddelbart en vellykket operation.

Mangler så lige at slibe armen så den bliver lidt jævnere og/eller evt male den.

Mine målinger dukker op på på denne side

Direkte link til det sidste døgns målinger her men de ses jo bedre på meteohub’s egen grafikher

På min super tenere havde jeg egenligt længe ønsket mig et højere styr så jeg havde en chance for at nå ned til det når jeg står op. Havde egenligt regnet med at “bare” at skrue nogle styrforhøjere på, men havde da indset at jeg jo nok alligevel skulle rode lidt med kabler, ledninger og bremseslangen hvis det skulle nå…

Så da jeg var til åbent hus en aften hos DinMC faldt jeg over et Fehling styr. Det var jo ikke dyrere end et sæt styrforhøjere og så fik jeg en tykkere “hønsepind” til GPS’en

Det så meget rigtigt ud holdt på ST’en – Det skulle nok give den højde jeg manglede …

Nå da jeg så havde fået det hjem kiggede jeg jo lidt mere på det – Højden på 16cm så stadig rigtig ud. Det originale er ca 10. Men så var det lige det med bredden. 90cm var helt sikkert for bredt (originale er 79cm) – Godt nok er jeg lidt bredskuldret, men alligevel …

Så jeg startede med at skære 5cm af – Det kan jo ikke gå være end at jeg kan korte yderligere af hvis det er for bredt…

Så skulle det bare sættes på…  Og jeg valgte at køre det i garagen istedet for i hobbyrummet – Døren derind er under 80 og det er lige lala at vinkle ST’en igennem med det originale …

Hvor svært kan det være ? En formmiddag senere havde jeg alt kåbe, plast og tanken af og var stadig ved at undersøge hvordan jeg fik kabel nok op til styret … Forresten ikke alt plastik var af – De to sider på værktøjsboksen over bagskærmen sad der stadig …

Det blev så en uge i bil til arbejde – i det fineste mc vejr …

Så blev det skruedag igen. Og nu skulle det være. Af med luftfilterboksen og “rygraden” i ledningesnettet kunne rykkes nogle cm fremad. Sammen med en alternativ føringvej kom også kablet til lyskontakterne til at kunne nå.

Det lykkedes også at føre bremseslangen så den kunne nå helt til fuldt styrudslag (Og den stålarmede slange jeg har liggende men endnu ikke fået monteret er nu for kort …)

Så var det lige at få samlet mit Touring cockpit. Jeg havde selvfølgelig måtte klippe nogle lodede ledninger for at skille det af …

Så var det bare lige at stripse det hele sammen igen og sætte kåber, tank og lygter på igen. Det blev den gamle forlygte til Bilux pærer (pt halogen med bilux fatning) da jeg ikke havde fået lavet et adapterkabel til alm H4 pærer som dem i min extra lygte… (Så vidt muligt undgår jeg at klippe i ledningsnettene på mine cykler – så hellere lave et mellemstykke med de rigtige stik på)

For længe siden havde jeg på ebay købt et ekstra sæde der var ompolstret og noget tykkere end det originale. Det kom også lige på og så var der ikke længere helt så langt op at stå.

Siden jeg satte varmehåndtag på har jeg kørt med nogle originale håndtagsbeskyttere. Men jeg havde jo også lige nogle lidt kraftigere liggende der er skruet ind i enden af styret. Den venstre var der fint plads til men den højre kunne ikke være der. Den havde en flap op som beskyttekse af beholderen for bremsevæsken… Igang på filebænken og den kom til at passe …

Og så gik der sørme yderligere en 1/2 dag med det … Men det virker. Dog føles gummibeslagene hvor styret er gjort fast til den øverste gaffelbro nu for slaskede… Det 5cm bredere og 6cm højere styr gør at men kan lægge flere kræfter derned og det kan det gamle gummi ikke honorere … Kedo har selvfølig også sagerne

Mens jeg overvejede hvad der skulle i, kom den gamle Blaupunkt frem i lyset igen (Var vist originalt monteret i vores Skoda Fabia Kombi 1.2 12v 3cyl 64hk 2004 – i flere dage efter vi købte bilen) … Godt nok anvendes standard ISO stik i en smart, men bare ikke standard placering af strømmen … Istedet for at tilpasse bilens ledningsnet lavede jeg så blot et adapterstykke. Det havde så også fordelen af at jeg kunne lodde P-watch’en ledninger ind.

[Billede -Blaupunkt]

Det spillede såmend godt nok, men jeg manglede RDS AT (automatisk senderskift) når jeg hørte radio på tværs af landet. Så jeg kiggede igen lige lidt på ebay og fik hurtigt en 1år gammel “Smart radio 9″ til en fin pris. Sælger var privat og havde skiftet den ud med en “Smart radio 10″ der har CD skifter.

Så skulle instrumentbrædtet skilles ad for at pille den DIN rammen ud.

Knapperne med sædevarme mm er bare clipset i – så ud med den. Og så sidder plastkappen bare med en skrue bag denne. Dvs den manglede… Så det var bare clipsene der skulle lirkes forsigtigt men bestemt ud.

[Billede - IMG_1417]

Og skulle det lille adaptorkabel lige laves om så det var lige igennem – smart wise. Jeg kunne jo ikke lige fjerne det da P-watchen jo var tilsluttet på den. Og den originale smart radio klæder nu bilen bedre… Men jeg savner det extra rum jeg havde sammen med Blaupunkt’en

[Billede - smart radio]

Opdaterer med billeder en anden dag ….

• Forbrugsmåler – både af aktuelt forbrug men også gerne snittet af sidste tank
• Omdrejningstæller. Skal man skifte gearet præcist og økonomisk er det rart med præcis information at holde lydbilledet op imod. Der fåes dog et originalt sæt  med ur og omdrejningstæller til ~14-1500kr.
• Kølevands eller bedre olietemperatur. Man skal jo ikke meget ud af indkørslen for at den lille motor skal bestille noget. Men den skal jo have lov at blive driftsvarm først

Ved at rode rundt på diverse smart fora - Bla  Smart Klub Danmark fandt jeg flere spændende muligheder. Et medlem på SKD  havde en ScanGaugeII tilovers til en fair pris så det blev den.

Basalt set er det en lille kørecomputer der bare forbindels til bilens OBD2 diagnose stik. Så kan den vise diverse værdier som aktuelt forbrug, rpm og kølevandstemperatur i næsten live, samtidig med at den laver statistik som gennemsnitsforbrug og gennemsnitshastighed osv.

Det var også på SKD (KongSmart) at jeg så placeringen af computeren i det lille rum til venstre for rattet.

Den er bare monteret med velcro af den selklæbende slags der kan fjernes igen uden spor. SGII’en passer ret præcist i bredden og kablet kunne trækkes skjult uden at der skulle laves nye huller.  Når man installerer sådan noget er det en fordel med en skrabet bil hvor man kan komme til uden at skulle skille en helt masse ad

Scangaugen er stort set plug’n'play.  Der er et bar værdier som motor og  tankstørrelse der skal sættes og så er der to værdier man kan bruge til at kalibrere visningen med.

• Speed. For at afstande og hastigheden skal passe kan man korrigere lidt på værdierne fra bilen. Med GPS’en som reference nåede jeg frem til at på nye dæk skal den skrues 2% op. Så passer hastigheden bedre end 1km/t med GPS’en ved 130km/t.  Ved den indstilling viser bilens speedometer noget mere men dens kilometertæller omkring 1,4% mindre. Så det kan nok ikke blive bedre … Skrue jeg den ned på 1% kommer km tælleren nok til at passe bedre, men jeg vil hellere bruge GPS’en som reference end bilen. Og det kommer jo til at variere med dækslid alligevel …
• Fillup – Forbrug.  Efter første tankfuld har jeg sat justeringen til 3,3%.  Men det vil kræve nogle tankfulde at se om der skal justeres mere på dene.

Jeg taster også ind på SpritMonitor. Klik på iconet herunder for at se alle data.

Det er baseret på bilens km tæller og tankstanderens mængdeangivelse, da det er hvad andre bruger.

På sigt vil jeg opdatere her med sammenligning med SGII målinger

Og så er den  monteret igen. Det dobbeltklæbende tape og velcro jeg havde brugt kunne ikke holde i sommervarmen.

Instrumentbordets øvre og nedre del er samlet i rummet med en plastik-prop så jeg tænkte at det kunne bruges til en form for beslag. Jeg fandt en rest alu profil fra noget 19″ rack. Skar det lidt til og jeg endte med en profil der.

- Kunne gøres fast med plastclipsen

- Havde et stykke alu bagud så det støttede mod bunden af rummet – så den bliver mere fast at trykke på

- Plan flade at fastgøre SG’en på

SG’en er så igen gjort fast med selvklæbende velcro, men nu både på bagsiden og på toppen. Før hang den direkte i velcroen og den løsnede sig fra instrumentbordet.

Men de fleste til en fornuftig pris er beregnet til mere almindelige porte end en skydeport. Man kan sagtens få løsnigner til det men så koster de typisk 6-10000kr plus montering.

Så valget blev en almindelige hraftig port åbner fra Harald Nyborg.

Den har jeg så monteret på en regel parallelt med skinnen og så bare en afstandskolds ind til porten.

Den kørte i næsten 2år – og så gik gearet istykker. Det er ikke fordi porten er tung at skubbe (portåbneren er specifiseret til 100kg trækkraft) så det er nok bare hændeligt. Den er så retur til HN for rep.

På den anden port kom der i påsken 2009 en anden Harald Nyborg model op En EINHELL GARAGEPORTÅBNER BGT 63.

Jeg fik den som gave og den har reelt ligger i over et år. Men nu er har vi skiftet Fiat Punto Van’en ud med en Smart ForTwo og så skal porten til at bruges noget mere… Fiat’en kørte kun 3000km det år vi havde den.

Den er knapt så kraftig som den anden og specifiseret til 60kg. Men porten er også noget mindre og lettere.Begge porte kører nu temmeligt let (men de skinner og ruller de hænger i kostede også ~5000kr)

Den primære forskel mellem 2 portåbnere er at den gamle bruger en rem til at trække slæden mens den nye har en kæde. Den nye kan man derfor også nemt forlænge med et stykke aluminium skinne og lidt mere kæde. Så den lille vil med et forlængersæt også  kunne bruges til den store port. Men jeg forventer nu at H.N. blot leverer et nyt gear.

Men jeg smører jo ikke så meget på ydersiden af laskerne så min hypotese er at clipsen pga rust har løsnet sig – og at jeg så tabte lasken og dernæst rev samleleddet over.

Til alt held skete det med lav fart i byen og ikke med 130km/h på motorvejen – Men resultatet var skidt nok endda. Slået hul på motoren så olien løb ud.

Og her et close up af det jeg umiddelbart kunne se

Men der er brækket et stykket af hvor skjoldet er skruet til blokken – “klumpen” blev fanget af bundskjoldet … Men jeg kan ikke se hvor meget skade der ellers er …

Det var så der jeg skulle til at teste mit ‘Falck Bil Super‘ abbonnement. Det er abbonnementet med det hele. Dvs det dækker hjemtransport af det nærmeste udland og også lånebil i 3dage/300km hvis man skulle have brug for det. Det tog telefonpasseren laaang tid at få ordren registreret korrekt – hun måtte også ringe tilbage fordi der var noget hun manglede, og der gik så yderligere en time inden chaufføren var der. Jeg ønskede en lånebil og det skulle jeg så vente på. Der er ellers også en “Kom hurtigt frem-service” hvor de garanterer at hente en indenfor 30min – men den kan åbenbart ikke bruges sammen med lånebilen.

Nå men da han så kom var det op på ladet med gyngehesten og noget kattegrus på svineriet… Og så helt ind til centrale kbh til Avis kontoret der – der burde jeg måske have været skarpere og bedt om at blive kørt til et Avis kontor der ligger tæt på mit arbejde… Det ville ikke have taget længere tid for Falck og jeg ville have sparet over 30min… Men jeg fik da udleveret en polo med en aftale om aflevering hos Falck i Viborg. XT’en kørte han dernæst til Tåstrup hvor den skulle hentes af et biltransportfirma der skulle tage den med på tværs af landet.

Det var 8:14 jeg ringede – Det tog så 9:20min for hende at taste det i deres system. Jeg ringede så 9:33 og rykkede for chaufføren. Ifølge deres system var det registreret til 8:32 og chaufføren havde så til 9:32 om at nå frem. Chaufføren var der så ca 9:40 og jeg havde en udlejningsbil ca 10:15 inde ved shell huset i kbh. Så det lille skift af transportmiddel tog godt 2,5 time inden jeg var tilbage på sporet.

Fredag morgen kom Falck så og læssede XT’en af hjemme – og jeg nøjedes med at skubbe den i garagen og skule lidt til den …  Nå men efter et par dage tog jeg mig sammen og kiggede på patienten.

Jeg er sluppet billigt !

“Huset” rundt om det forreste tandhjul er dobbelt det meste af vejen. Og det er der hvor der slået en 5krone stort stykke væk sammen med det “stag” hvor plast afskærmningen er skruet fast.

Og olien løber bare ud af det hul der er efterladt efter staget.

Da jeg fik rengjort det stykke som bundskjoldet havd fanget kunne jeg se at det var plastik og alu der var skruet sammen og ikke alu – alu. så det yderste skjold er sikkert intakt.. Plastikken er fra skjoldet over tandhjulet.

Det ser ikke ud til at der er revner men kun et regulært hul. så jeg skal lige have bællet en flaske rødvin så jeg kan få proppet det hul, fyldt mere olie på og se om den så er tæt …
Havde jeg haft noget JBweld, et samleled og et par liter olie kunne jeg sikkert være kørt videre – men det havde jeg ikke…

Kæden er selvfølgelig kvadret i begge de led som har været i samleledet – jydeløsningen er så at skære de led af og samle med 2 nye samleled – NITTET … Men jeg skal lige have kæden set ordenligt efter/rengjort … Vil være træls hvis den så knækket et andet sted. Så jeg valgte at købe en ny CZ kæde – til 350,- er det vist det forkerte sted at spare. Ligeledes skiftede jeg det forreste tandhjul – Synes egenligt ikke det ser så slidt ud … Men når man kigger nærmere efter er det nu tydeligt at det heller ikke er nyt

Samleledet er der ikke så meget at se på – MEN det alligevel ud til at det ikke har været smurt ordenligt. Det var grundigt fedtet ind inden jeg samlede det. De 2 oringe der sad tilbage på den ene kæde ende så også finde ud, men alligevel ser samledet noget medtaget ud – De der sorte belægninger lod sig ikke tørre af blot med en klud.

Og så fandt jeg clipsen, sammen med endnu et stykke alu og et stykke plast i bundskjoldet. Der er tydelig rust pitting på clipsen og der er da også slidmærker fra monteringen. Men hvorfor den er knækket kan jeg ikke se … Måske den er gået løs og drejet så meget ud at den har kunne slå mod noget ?

Jeg havde fået et tilbud om hjælp til at svejse den – men han havde også travlt med at skifte tag på huset. Og det er vist alligevel ikke lige efter forskrifterne at svejse på en motor med olie… Så jeg tog fuskerløsningen – plastic padding kemisk metal fra det lokale byggemarked.

Det er ikke helt nemt at blande sammen og man har kun 5min til at påføre det.

Jeg gav xt’en ad to omgange med et par timer imellem. Først forsøgte jeg blot at trykket det godt ind i brudfladen og fylde i/henover hullet.

Ideen var at det måtte binde bedst muligt til sig selv. Det er ret tyndt og ikke helt nemt at styre. Bemærk hvor vådt det ser ud ud. Nærmest konsistens som softice.

Og her efter tørring nogle timer.

Så var det bare lige at efterfyldt med næsten 2 liter olie … Og jeg har kørt et par hundrede km på den siden. Og den holder tæt.

Skjoldet over tandhjulet sidder nu blot med den ene tilbageværende skrue – og det er der ikke lige noget at gøre ved…

Grundplan 1.sal

Huset er 128m2 i grundplan. De små sorte firkanter er stolper der bærer langsgående remme. De gamle skillevægge stod helt derinde så der ikke var skråvægge.Ved at trække skunken ud så væggen kun bliver 1 meter (til gammelt gulv) blev der 90m2 førstesal. Samtidig blev der plads nok bag stolperne under skråvæggen til man kan have en seng der (Den stolpe der er fjernet i soveværelset er fjernet før vi købte huset – så den undlod vi at sætte op igen).

Indretningen blev også meget styret af de gamle skorstene. Den vestlige har vi bevaret da vi bruger den til brændeovnen i stuen. Da en skorsten skal kunne inspiseres af en skorstensfejer gik det ikke at gemme den væk, så  løsningen blev at lave to værelser ved at lade 3 skillevægge mødes mod den. Se mere på linket skorsten. 

Vi ønskede også et badeværelse deroppe. Her var problemet så installationerne. På tegningen herover ses et par grå firkanter i badeværelset – Det var placering af den gamle østlige skorsten. Der er teknikrum ved siden af den i stueetagen så ved at sløjfe skorstenen kunne vi føre installationerne der. Dvs der var nem adgang til vand, men ikke noget afløb. Løsningen blev også at fjerne skorstenen i stueplan og soklen under denne. Det var hårdt og  forsigtigt håndarbejde da den var støbt med en god blanding marksten. Og forsigtig da der på den ene side af soklen er støbt gulv med gulvvarme og alle rør til teknikrummet kommer igennem til den anden side. Men Danboring kunne så udefra styre en boring de 6meter ind under huset og ramme midt i udgravningen på ~40x40cm.

Yderligere forklaring. De lyseblå rectangler er radiatorer. Den sydlige i stuen endte vi dog med at sætte på væggen mod soveværelset nord for badeværelset.  El er stort set som skitseret. [S]tikkontakt, [L]ampeudtag og de blank til antenne og netværk. T/R er gamle rør med antenne til stuen og tlf et rør fra et gammelt tlfstik. De røder rammer i den nordlige skunkvæg er husets eltavler i flugtvejsskabe (der sidder stort set glat med væggen). Den midt i huset var (omtrent) etableret, mens den vestlige  indeholder de gamle installationer der tidligere hang indvendigt på en endevæg. Dvs måleren er flyttet men der er så kommet ny hpfi og automatsikringer Stikledningen blev forlænget (med pressemuffer og krymp) og skubbet ud i hulmuren igen og  ind i den nordlige skunk. Der var også enkelte gamle samledåser på lofter som skulle sløjfes. Det blev klaret ved også at forlænge de kabler (også samlet med pressemuffer og krymp).

Og snit af gavlen set fra stuen mod vest

Gavl 1.sal mod vest

Det ses at vi har valgt at lave det konstruktionen med varm skunk – altså isolere hele vejen ned langt tagfladen. Det er gjort for at kunne udnytte den lille skunk til at trække installationer i. Var f.eks meget anvendeligt da vi satte en parabol op og ligeledes da vi fik omgravet telefonledningen (den var fra jysk telefons tid og fra før man brugte parsnoede kabler. Det nye kabel har jeg kunnet føre ubrudt fra gravstenen ved skel mod vest op igennem hulmuren og på lags i den sydlige skunk).

Det går i første gang udover hjemmekontoret (Syd østlige hjørne på grundplanen). Det er kun engang imellem at jeg arbejder hjemmefra så det går ikke udover komforten at lade temperaturen svinge.

- Værelset et på ca 13m2

- Mod vest er der en gavl med et vindue. Gavlen er hulmursisoleret med ~70-80mm glasuld. I muren er desuden en friskluftsventil der ikke lukker 100% tæt

- Mod øst er der væg og alm fyldningsdør

-Mod syd er der dels en skunkvæg (uden isolering) og skråvæg med 200mm.

- Mod nord er er en skillevæg med 90mm glasuld

 Temperaturmålinger foretager jeg med nogle små 2-benede Dallas DS18B20 temperatursensorer. De kommunikerer  på en standard der hedder 1-wire. Der skal kun trækkes 2 ledere til dem og de kan forbindes i parallel. I 2001 købte jeg et kit (byggesæt: Serial Temp Meas System (8-pin DIP)) fra http://www.phanderson.com/ . Det består af en Microchip PIC12F683 der er programmeret til at snakke med 1-wire temperatursensorer og sende resultatet serielt. Oprindeligt købte jeg det for at overvåge temperuren forskellige steder i et tower-pc kabinet jeg forsøgte at gøres så støjsvagt som muligt efter alle kunstens regler … (NoiseControl/NoiseMagic Luxus Big black tower med Magic Fleece, MagicVent og ikke mindst en Silverrado køler på 1Ghz AMD Thunderbird – uha en rig i 2001

 Til at logge temperaturen bruger jeg linksys slug’en der også kører meteohub verstationen. Meteohub kan dog ikke umiddelbart logge datane så det er gjort manuelt vha crontab (std unix )

- Et lille program læser værdierne fra PIC’en og skriver dem i en fil

- Et lille gnuplot script der læser filen ind og genere grafen herunder som det lægger i meteohub’s transfer mappe. Så uploader meteohub den hertil.

Temperatur på kontoret

Vejrstationen og Meteohub logger også temperaturen. Dens temperaturmåling for kontoret er nok mere korrekt da den foretages i ~1,5meters højde på nordvæggen.

Temperatur, kontor - meteohub/vejrstation

Vejrstationen Vejret nu Temperatur Vind Luftfugtighed Lufttryk Regn

Vejrstationen Vejret nu Temperatur Vind Luftfugtighed Lufttryk Regn

Vejrstationen Vejret nu Temperatur Vind Luftfugtighed Lufttryk Regn

Vejrstationen Vejret nu Temperatur Vind Luftfugtighed Lufttryk Regn

Vejrstationen Vejret nu Temperatur Vind Luftfugtighed Lufttryk Regn

Vi opdagede hurtigt at den spiste af tøjet. Dvs der havde været nogle fremmedlegemer i den der havde bukket nogle af hullerne i tromlen op til skarpe kanter. Dem slog jeg ned igen med passende mængde vold. Så begyndte motoren at te sig underligt. Den havde så spist hele det ene kul – så den fik et sæt nye (250kr). Så gik der et par år men i marts 2005 ville moteren ikke mere. Så i med en helt ny motor (1150kr). Så knoklede den videre til oktober 2006 – der ville den gerne have en ny afløbspumpe (225kr) I slutningen af 2008 begyndte den så at te sig når den igen – Den stoppede efter at have pumpet vandet ud inden den startede centrifugeringen. Bad man den selv om at starte centrifugeringen kørte den ok – så jeg konkluderede at den nok var ved at være udtjent …

Det er ikke nemt at få et overblik over hvad der er en god vaskemaskine der
- Vasker ordenligt
- Bruger minimalt af el og strøm
- Og som holder længe

Umiddelbart giver ovenstående jo at man bare skal købe en Miele … Dem der købte en for 20 eller 10år siden roser dem jo til skyerne … Men det siger jo ikke nødvendigvis meget om kvaliteten af det de laver i dag. De færreste ville jo nok også købe en skoda idag på erfaringerne fra en skoda årgang 1999 … eller 1989 …

Stiller man så krav som
- min 1400rpm i centrifugering
- min 7kg tøj

Ja så skrumper feltet hurtigt. Idealo er rigtig god til at lave søgninger med mange kriterier og samtidigt giver siden et godt fingerpeg om prisniveauet i tyskland som reference for det hjemlige.

Tænk havde i august 2008 en test af vaskemaskiner

De har også offenliggjort en undersøgelse af hvad danskernes mest holdbare vaskemaskiner er for nogen (Maskiner med købt 2004 til 2008)

I top ligger Zanussi og Miele med 7-8% defekte maskiner mens Bosch (12%) og f.eks Asko Vølund (17%) ligger i mellemgruppen. I bunden ligger fabrikater med op til 24% defekter og så er der jo mange mindre mærker som slet ikke er med. F.eks Wasco som bla. sælges af Harald Nyborg.

I undesøgelsen kårer de stadig Miele som absolut bedst _og_ dyrest mens de fremhæver en Bosch som rigtig god til prisen. Bosch er samtidig et mærke der generelt er stor tilfredshed.

På hvidevarepriser.dk kan man også få en ide om prisniveauet på de forskellige modeller. Men en 6kgs Miele ser ud til at koste fra 6150kr og opad (excel levering) og de har slet ingen 7kgs med i oversigten.

Vi har så valgt at købe netop den Bosch Tænk har testet (til lige under 4kkr leveret)… Der er masser af andre modeller men en anden Bosch de har testet skyller ikke ordenligt så det er åbenbart svært at vælge en model bare på specificationerne. Det ville sikkert være et mere sikkert at valg at give ~2500 mere for en Miele, men den ville så kun være 6kgs… Eller vendt rundt. Hvis en 4000krs Bosch holder 5å så skal en Miele holder i 8år for at den har tjent sig ind. Og brugererfaringerne er jo ifølge tænk kun en forskel på 4% (af maskinerne)

Specificationer

Men på specicationerner er der egenligt overordenligt lille forskel eller faktisk værre endnu. Den nye bruger mere strøm, mere vand og restfugtigheden er højere. Trods det at den er energimærket A hvor den gamle var B. Er der mon lavet om i testmetoderne siden 1998 ?

Jeg har længe talt om at det kunne være sjovt med en lile vejrstation således at vi kan følge med i vejret lokalt – altså mere objektivt end blot at kigge ud af vinduet.

Men det skulle ikke bare være en simpel station med eget display. Jeg ønskede en med pc interface så det var muligt at lave mere statistik og fine grafer.

Julen 2008 fik jeg så en Rosenberg 68700. Den sælges også under andre navne som

• WH 1080 PC
• Elecsa 6975
• LacrosseTechonology – Professional USB Touch Screen Weather Station

Jeg havde undersøgt at den var kompatibel med Meteohub Det er en application der kører på linux og primært logger data fra vejrstationen, men kan også generere en masser grafer via gnuplot. Oprindeligt er det udviklet til at køre på en Linksys NSLU2 men nu også på x86 hardware, men det var pga plug’n'pray muligheden på slug’en (nslu2) at jeg valgte det.

Linksys NSLU2 er en lille arm processer baseret NAS enhed. Det lidt specielle ved den er at den var blandt de første som linksys tillod alternativ firmware på. Der er flere muligheder for at få megen funktionalitet ud af den. http://www.nslu2-linux.org/ har meget information.

Jeg har tidligere haft min kørende som web server med Unslung firmware  hvor extra instanser af thttpd stod for hjemmesider tilgængelige fra internettet. Med en 2,5″ harddisk brugte den kun 6.5W med disken kørende idle.

Meteohub kører på OpenSlug (4.8) der er en anden alternativ firmware.

Desuden er jeg lidt facineret af DMI’s Borgervejr . Der er ikke nogen vejrstationer lige her i nærheden der er tilmeldt så der skulle være goder chander for at mine data vist.

Montering af Vejrstationen

 Kigger man på æsken til en typisk vejrstation ser det nemt ud.

Rosenborg 86700

Vejstationen console / display skal bare have et par batteriet og det samme for senderen der sidder sammen med termometer og hygrometer i det lille runde tårn.  Resten af sensorerne sættes samme med dette på en lille mast og det gøres fast højt oppe

 Når man så har fået sættet hjem og begynder at læse dokumentationen er det ikke helt så nemt.

• Vindmålerne (retning og anemometereret). Skal placeres i 10 meters højde og må ikke ligge i skygge af forhindrer. Har man et 5 meter træ er tommelfingerreglen at der så skal holdes 50meters afstand
• Termometer og Hygrometer. I 2 meters højde og uden direkte solpåvirkning – F.eks på en nordvendt mur eller endnu bedre stående frit i  passende hus
• Nedbør – Skal placeres i læ og gerne være opvarmet således at det også kan måle sne/slud

Læs mere hos DMI placering af udstyr

Så skal det bare være tæt på optimalt skal alle instumenterne ikke bare sidde på den lille mast  på en toppen af en gavl

Vindhastighed og vindretning

For at starte fra toppen. Disse instrumenter skulle højt op. 10meter ville dog blive et problem … Godt nok har vi en 10meter flagstang (med byggetilladelse og dispensation fra fredningsmyndighederne) men sådan en ville nok ikke pynte på toppen af knoppen …

Men så var der jo antennemasten. Det er et 6meter rør der raver godt op igennem taget påpå udhuset – og jeg havde endda været så forudseende at den øverste 1/2 meter var reserveret til fremtidigt formål. Oprindeligt tiltænkt noget FWA til internetadgang. Nå men oprindeligt satte jeg en antenne på ad gangen, hævede masten en meter satte næste antenne på osv…

Men nu hvor det analoge net alligevel snart slukkes så kunne VHF antennen fjernes. Dels var den nederst lige over parabolen, men den vendte også mod vest og dermed ud over enden af gavlen og umuliggjorde at der kunne peges en stige mod toppen.  Så ned med den og stumperne kunne så lige bruges til at lave et beslag til vindmålerne.

Ikke at det var særligt sjovt at stå på en stige med fødderne 1,5 meter over tagryggen, men det gik da. Det ville heller ikke have været sjovt at pille antennerne af.

Men den sidder nu stabilt i ca 7,5-8 meters højde. Men langt fra de 10x forhindringers højde. Der er ikke det sted på grunden der i 10meters højde er i en afstand på 10x højden af gravhøj, træer eller bygninger – Og slet ikke hvor der vil kunne fåes dispensation for fredningsmyndighederne til at stille en mast… Der er ikke uden grund at antennemasten står på udhuset isdetet for at være fritstående

 
Lufttemperatur og luftfugtighed
 
Monteret miderlidigt på en stolpe der står opad nordsiden af udhuset. Jeg er lidt nervøs om senderen kan række til modtageren på hjemmekontoret da norsiden af udhuset vender væk fra huset og den desuden sidder under ståltaget.

Regnmåler

1,5 meters højde og læ. Den var ikke nem. Specielt ikke når de 10meter ledning skulle nå sendeenheden. Så miderlidtidigt står den på en stolpe til hønsgården hvor der er lidt læ af udhus og træer/læbælter mod øst og nord

Aktuelt Vejr

Meteohub oploader hvert minut de nyeste målinger fra vejrstationen. De kan ses her og jeg roder også lidt med nogle grafer.

Vejret nu – målinger fra de sidste 48 timer

Og grafer der rækker længere tilbage i tid – sidste uge og sidste måned
Temperatur
Vind
Luftfugtighed
Lufttryk
Regn

Et kort resume. Min lille aprilia har kilremstræk der sidder godt i læ for naturens luner. Den holder uden service op mod 20000km, så da jeg fik XT’en var det med kæde jo et træls beskidt arbejde.

Så på Xt’en kom hurtigt ret hurtigt en McCoi (05/2004) og dem har jeg kørt mere end 47000km med.
Se:
McCoi hjemmeside
Galleri: McCoi på XT

Men McCoi en jo ret dyr (godt 1000kr) så jeg prøvede til en start med en Loobman på XTZ’en. Men påføreren sad for udsat og jeg lavede så et setup med en kanyle ved fortandjulet istedet for bagtandhjulet.
Se:
Loobman hjemmside/

Blog post om Loobman

Galleri: Loobman på XTZ

Det fungerede ok, men alligevel havde jeg en tendens til enten at få smurt for meget eller for lidt. For meget sviner omgivelserne og for lidt er ikke godt for levetiden på kæden.

Så der skulle en McCoi på for at få det automatiseret.

2004 McCoi

- Smøring for hver x meter – valgt på 16trins omskifter

- Regnsensor – ved regn øges smørringen (ca en fordobling)

11/2007 McCoi 2.6 STK-T-07

Den har desuden

- Hastighedskompensering. Ved “høj” hastighed øges smøringen (12,5% ved 100km/h 25% ved 130km/t osv).

- Regn mode udvidet så der udover at smøres oftere også pumpes mere olie ud.

- Efter mindst 5km regnvejr ekstra smøring for at genopbygge oliefilmen på kæden.

- Manuel cross mode. Her smøres med 8 gange mere olie end i normal mode.

- Integreret styring af kontrolleds. Regn/cross mode og når der smøres.

- “Teach mode” for justering af hjulomkreds – tidligere hardcoded i programmet.

Ja fuldstændigt overkill for at smøre en kæde, men når først hardwaren er der kan man jo nemt gå over gevind i softwaren. Koden er også tilgængelig så det er bare at hærge løs hvis man vil havde den til noget andet …

Det var helt tilbage i marts at jeg fik købt byggesættet, og ret hurtigt efter at jeg fik det loddet sammen. Men først her i starten af juni at jeg fik taget mig sammen til at montere det.

Men det vigtigste – smøringen via fortandhjulet virkede fint med loobman’en så det skulle bevares. Dernæst var det med at finde plads til pumpe, tank og luftfilter således at det ikke ville kunne stå olie i slangen efter pumpen. Med Loobman’en havde jeg en vandlås som jeg ofte fik tømt ud på tandhjulet når jeg parkerede på sidestøttefoden. Og dermed dryp på jorden …

Løsningen blev pumpen på ydersiden af batteriet.

k]

Ved at flytte lidt på relæer og sikringer kunne jeg få plads til tanken lidt længere bagude, og luftfilteret førte jeg op ved siden af spændingsregulatoren.

Cockpittet havde jeg tidligere forberedt med en omskifter til cross mode, og ny skulle der så lige et par extra lysdidoder. Ved at dreje knapperne fik jeg plads til dem alle.

Reed kontakten har jeg jo erfaringen med skal sikres grundigt mod fugt. Så ledningen til den blev loddet og betrukket med krympeflex med lim – ligesom det har virket fint på XT’en. Men imens jeg rodede med monteringen af den blev jeg for hårdhændet og fik den ødelagt.. Så var gode dyr rådne for jeg skulle jo gerne se at blive færdig og der er ikke mange elektronik forretninger i nærheden – og jeg kender ihvertfald ingen med søndagsåbent. Heldgigvis komme jeg i tanke om reedrelæet fra den sigma cykelcomputer jeg bruger med flowmåleren… Så 1/2 time efter var det også på plads.

Printet fik jeg plads til på indersiden af tanken bag venstre frontkåbe. Den sidder med selvklæbende velcro og ledningerne med strips så selvom velcroens lim skulle slippe løber den ingen steder. Det er dog ikke så optimalt et sted da det ikke er til at komme til den – f.eks for at justere på smøringen.

Mandag nåede jeg lige en hurtig tur og kontrollerede at det også virkede efter hensigten efter montering og ny har jeg så også kommet på tværs af landet og det ser stadig rigtigt ud…

På todo sedlen står så blot at designe og implementere min egen boardcomputer der lige samler det mest nødvendige i en enhed. Der skal selvølgelig være kædesmører, flowmåler og styre varmehåndtagenee – forruden at måle temperaturen på vand olie, og selvfølglig også en olieniveauskontrol. Det hele bygges i det originale instrumenthus så dets funktioner skal også erstattes (speedometer, omdrejningstæller og advarselslamper)

Jo – det er meget langt mellem dårligt vedligeholdte motorcykler. Og endnu længere mellem motorcykler med fejl der gør dem farlige i trafikken _og_ samtidig med en fejl der vil kunne findes i et syn.

Langt de fleste motorcykler ejes og køres af folk der går op i det som hobby og derfor også holder deres køretøjer i forsvarlig stand. Ligesom de entusiaster der hygger sig med deres biler. Det er jo også en af de væsenligtste grunde til at man har strukket synet af veteranbiler til 8år og ikke hvert andet. Når man så ser på hvad biler kasseres på til syn kommer rusten ind som et meget væsenligt punkt. Det er kun et fåtal af motorcyklister der udsætter deres køretøjer for dansk vintervejt så det er meget sjældent at rust er at problem. Og som regel er stellet på en mc af en ganske god legering så selvom der kommer lidt overfladerust er der langt til skadelige angreb. Bilers karossi er derimod lavet af ret tyndt plade.

Jeg har dog lige kasseret et sæt alu hjul fra 1988 fordi der var mere tæring end jeg brød mig om. Men det meste af tæringen var på indersiden af fælgen mod dæk/slange så det ville ikke engang kunne opdages til et syn.

Men hvad så med støjen ? Det er rigtigt at der er en del motorcykler der kører rundt og støjer mere end tilladt i forhold til deres typegodkendelse. Og det vil da klart være en ulempe for dem at de skal bruge 15min på at skifte potten før og efter syn. Men marginalt ekstra tidsforbrug i forhold til at skulle omkring en synshal. Så jeg tror ikke det reducerer antallet med larmepotter ret meget. Og der skal vi lige huske at mange gamle motorcykler kan larmes stort set så tosset de vil …

Hvis der skete mange mc uheld pga dårligt vedligeholdte maskiner var det klart en anden sag. Men så tror jeg at der vil være mere at hente med periodisk syn af små trailere/campingvogne. Det er ihvertfald oftere at jeg ser en nedslidt trailer efterladt tæt på en genbrugsstation end jeg ser eller hører om en mc der er brudt ned på en defekt der har været til fare for trafiksikkerheden. Og jeg kan faktisk ikke komme på en eneste der ville være fundet til et syn. Og mhs til trailere er det nu stadig oftere dårlig sikring er lasten der er problemet…

Hvis det er af hensyn til miljøet så er er problemet alderen. Der er ikke de samme miljøkrav til gamle køretøjer som til nye. Og de gamle skal stadig kun kunne leve op til deres typegodkendelse. Så da motorcykler generelt er gamle karburatormodeller har de lov til at forurene meget – nok på niveau med en 80′er bil fra før kat’ens indførsel … Her tror jeg også der vil være mere at hente ved at kræve syn af samtlige haveredskaber med forbrændingsmotorer…

Kombinationen periodisk syn og skrotningspræmie har helt sikkert fjernet nogle gamle smadderkasser fra vejene. Men jeg tror ikke at der er et problem med motorcykler der behøver løses den vej. Slet ikke hvis vi laver et lille regnestykke …

Der er 130.000 mc’er i dk – og da langt de fleste er ældre er det nok ikke meget ved siden af med 60000 syn/året ved periodsik syn hvert andet år for mc’er over 4år. Applaus tager 300,- for et mc syn, så det er en omsætning på 18 millioner kroner om året at slås for …

Dertil et tilsvarende antal motorcyklister der skal bruge fritid på at køre til syn. Selv uden spildtid kan det nok ikke gøres under en time med transport for hver og i praksis går der nemt flere timer og måske 1/2 dag spildt med et syn. Så måske et spild af 120.000 timer der kunne have været brugt mere fornuftigt.

Men hvis der på et tidspunkt kan finde statistisk belæg for at der er et problem der er en chance for at kunne løse den vej. Så ok, men ikke før …

Bilsyn er nok kommet for at blive – men jeg er ikke tilhænger at at udvide det til hverkten mc’er, trailere eller haveredskaber …

(Til sammenligning holdt Michelin Anakee 15400km)

Bagdækket er nu nede på lige knapt mm mønster på midten. Så det er længe siden de har været anvendelige på løst underlag men på asfalt betyder mønsteret ikke så meget.

Fordækket har “masser” af mønster men det er blevet slidt temmelitg ujævnt. Midt på dækket er der skiftevis en knop lige for og 2 lidt forskudt. Knoppen man kører lige på holder meget bedre end de 2 man kører på kanten af så der er 5mm forskel i højden på dem.

På slangen og indersiden af dækket kan man også se at dækket arbejder. Der var i overfladen på slangen slidt knopmøsnter og ligeledes på indersiden af dækket.

Billeder følger.

Der er kommet tkc80 på igen – ligesom jeg har på XT’en

Da den begyndte at sætte ud trillede jeg ind på en rasteplads og hældte 1/2liter på. Dernæst kørte jeg til næste tankstation (4,2km) og tankede 30,31 liter. På 4km har jeg nok brugt ca 2,5dl så praksis er at jeg kan udnytte 30,5 liter af de 26
 
Det betyder så også at jeg kun kan bruge 5,5 af de 6 liter der er opgivet som reserve. Da jeg havde tanken fuld af vand for at bore lufthullet op erfarede jeg at der var en del tilbage der ikke nemt lade sig tømme ud – så det skal nok passe med 5dl.
 
Benzinmåleren tilter lidt når først der kommer luft med igennem – Så på denne tankfuld har den målt 1,1% for meget.
 
Ved at kunne bruge hele indholdet så er min rækkevidde over 500km – Det er da ganske pænt og foreløbigt har jeg droppet ideen med at supplere med hæktanke.

En nabo havde sagt at en plæneklipperbutik i viborg havde nogle der var lige til at bolte på, så da jeg alligevel var i Viborg købte jeg en. De havde så kun den dyre model tilbage

Men bagenden på sådan en havetraktor er noget spinkelt stads. Og så er det hele jo i tommer – så det eneste værktøj jeg har der passer på er en svensknøgle…

Og fra en anden vinkel

Så jeg besluttede at forstærke bagpladen lidt – Den sidder trods alt kun med 4 selvskærende skruer, og der skal nok ikke meget til at vride den skæv

Højden er blot målt på traileren så denne vil være vandret. Mange sætter godt nok knoppen noget lavere, men så dykker traileren noget og bagsmækker kommer rigeligt højt op…

Men der er måske en grund til den lave placering … Ihvertaltfald havde jeg lige glemt at grebet på sådan en trailer jo skal kunne vippes noget op … Så frem med vinkelsliberen

Og så kunne traileren komme på. Og et par snit mere og lidt kantbånd og det ser hæderligt ud

 Min egen holdning er at man skal beslutte sig inden man kører ud på saltede veje første gang. Skal cyklen være til show og kunne pudses op til at være pletfri i alle hjørner – ja så kører man ingen steder før engang i april hvor alt saltet er vasket væk. Ligeledes sætter man den i hi ved udsigten til den første nattefrost.

Det var min plan at S.T,’en ikke skulle køre vinterkørsel men den nåede ikke i hi. Så selvom det kun var godt en uge og ~700km jeg
fik kørt på saltede veje inden jeg pakkede st’en væk så var resultatet
tydeligt – Trods det at jeg vaskede den efter bedste evne inden jeg satte
den væk…

Som helårscykel har så min xt600z og den ligner også noget der er løgn efter nu 5 vintre …   Udstødningen (marving) er gennemtæret og den var fabriksny da jeg satte den på i vinteren 2003/2004 og EBC bremseklodserne er så rustne mellem  bremseklods og bagplade at klodsen er faldet af.

Men jeg er positivt overrasket over at udstødningen trods alt holdt så langt. For allerede den første vinter var den ræverød, og det sidste år har den kun siddet fast med et spændebånd fordi beslaget var knækket af.

 
Ja køn er motoren ikke … Men det er ikke det værste – Prøv at se forfælgen:

Sidst jeg skiftede dæk så jeg godt at det var ved at være galt – men valgte at køre et dæk mere. Men nu er det slut – det tør jeg ikke køre med længere, ikke engang på asfalt.

Men vintervejrets skadelige virkninger er meget synligt på de alu afstandsrør der sidder ved bagagebæren.

Det rustne vandrette er udstødningen og spændebåndet er også synligt. Det runde lodrette rør er bagagebæren og  så “tulipanen” det afstandsstykke.. Tror jeg skifter det til et stykke galvaniseret vandrør….

Jeg har også overvejet at montere nogle zink anoder som kendt fra skibe